Indledning:

I denne opgave tager jeg udgangspunkt i Paul Taylors værk Respect for Nature. Formålet er, at give en redegørelse og diskussion af Taylors biocentrisme. Opgaven er delt op i to dele, hvor den første del indeholder en redegørelse af de fundamentale begreber i Taylors biocentrisme, og anden del giver en uddybning og kritik af disse begreber. Hvorledes redegørelsen i første del er struktureret, og hvilke aspekter af Taylors biocentrisme der bliver fremhævet fremgår af indholdsfortegnelsen, der er forsynet med forklarende overskrifter til hvert enkelt afsnit.

Der er to begreber der har stor betydning i Taylors biocentrisme, det er begrebet om det gode i et væsen og begrebet det iboende værd i et væsen. Det er ud fra disse begreber, at Taylor begrunder biocentrismen. Derfor lægger jeg forholdsvis stor vægt på disse to begreber, både m.h.t. redegørelsen og diskussionen af disse. Begrebet om det iboende værd i et væsen, vil blive grundigt diskuteret i anden del, hvor jeg ser nærmere på konsekvenserne af at have et værdibegreb, som omfatter alle levende væsener i naturen.

Har Taylors begreb om iboende værd i et væsen objektiv eksistens? Det er et af de punkter jeg ser nærmere på i forbindelse med Callicotts kritik af begrebet om den iboende værd. Taylors begreb om arternes lighed, begrundes gennem den iboende værd, men giver det mening at tale om at alle levende væsner besidder lige meget iboende værd? Dette spørgsmål forsøges besvaret gennem VanDeVeers kritik af begrebet om arternes lighed.

Taylors biocentrisme indebærer, at alle levende væsener er i besiddelse af lige megen iboende værd. I denne forbindelse udvikler Taylor fem principper til at løse konflikter mellem arterne. Men kan disse fem principper retfærdiggøres? Det mener VanDeVeer ikke at de kan, og jeg ser nærmere på om VanDeVeer har ret.

VanDeVeers kritik af Taylors biocentrisme baseres i stor udstrækning på, at Taylors argumentation er kontraintuitiv. Jeg ser nærmere på hvilken betydning intuitionen har i Taylors biocentrisme.

Attfield kritiserer Taylor ved at sige, at hans biocentrisme indebærer biocentrisk egalitarisme. Det vil sige, at Taylor ikke kan retfærdiggøre ulige handlinger over for levende væsener i den naturlige verden. Jeg forsøger at besvare, om Taylor kan undgå en sådan konsekvens.

Til sidst i opgaven redegør jeg for Haywards kritik af biocentrismen, hvor jeg blandt andet kommer ind på om Taylor kan retfærdiggøre, at det kun er levende væsener som besidder moralsk værdi.

DEL I

1. Biocentrismen

1.1 Distinktionen mellem en antropocentrisme og biocentrisme m.h.t. miljøetik

Biocentrisme defineres som, at alle levende væsener i naturen er i besiddelse af en form for intrinsisk værdi, som alle levende væsener har i sig selv. Ud fra denne værdibestemmelse kan man slutte, at alle levende væsener i naturen har krav på en moralsk hensynstagen fra menneskets side.

Den direkte modsætning til biocentrisme er antropocentrisme, der kun tillægger mennesket moralsk værdi. Andre levende væsener kan højst tillægges instrumentel værdi,>⁽¹⁾ således er det f.eks. altid moralsk tilladeligt, at mennesker griber ind i et naturligt økosystem for foretage ændringer, som vedrører levende organismer i det pågældende økosystem.

Taylor fremstiller i Respect for Nature sin egen definition på biocentrismen. Her siger han, at biocentrismen er en miljøetisk tese, der indebærer, at alle levende organismer i naturen besidder lige megen værdi. Han vil i værket undersøge de etiske principper, som mennesket burde følge i deres omgang med det naturlige verden.

"…it is an attempt to establish the rational grounds for a system of moral principles by which human treatment of natural ecosystems and their wild communities of life ought to be guided."⁽²⁾

Han lægger ud med at fremhæve forskellen mellem antropocentrisme og biocentrisme. Han mener, at det er nødvendigt at fremhæve denne forskel, fordi det kun således bliver klart, hvilken betydning det har at fremsætte synspunktet, at mennesket har moralske forpligtelser overfor naturen.

Taylor fremstiller pointen i antropocentrismen således, at alle handlinger, som foretages over for levende væsener i naturen, udføres til gavn for menneskerne selv og ikke for at fremme eller bevare værdien hos levende væsener i naturen. Således er der, ifølge Taylor, en stor praktisk forskel i, om man vælger en antropocentrisk eller en biocentrisk fremgangsmåde m.h.t. forvaltningen af den naturlige verden.

1.2 Taylors bestemmelse af biocentrismens moralske omfang

Ifølge Taylor har mennesket en moralsk forpligtigelse over for levende væsener i den naturlige verden. Denne moralske forpligtigelse over for levende væsener udspringer fra den værdi, som disse væsener besidder som følge af deres natur.

"…wild communities of life are understood to be deserving of our moral concern and consideration because they have a kind of value that belongs to them inherently."⁽³⁾

Ser man på antropocentrismen og biocentrismen, så er der ikke nogen uoverensstemmelse mellem disse to teorier m.h.t., hvilke levende væsener der besidder evnen til at foretage moralske domme. Begge teorier går ud fra, at det kun er mennesket, som besidder denne egenskab. Uoverensstemmelsen mellem teorierne ligger i, hvilke væsener som er moralske subjekter og således bør tages med i betragtning i menneskers etiske bedømmelse. Taylor siger, at et afgørende element i antropocentrismen er, at det kun er mennesker, der er moralske subjekter, dvs. andre levende væsener i naturen tilhører ikke den moralske sfære.

Taylor benytter betegnelserne moralske agenter og moralske subjekter på en særlig måde. Betegnelsen moralsk agent indebærer, at man besidder evnen til at foretage moralske beslutninger, samtidig har man også moralske pligter og moralsk ansvarlighed. Mennesker, som er moralske agenter, er samtidig også moralske subjekter.⁽⁴⁾

Gruppen af moralske subjekter består af alle væsener, der besidder den potentielle mulighed for at kunne behandles godt eller dårligt af mennesket.

"We may define a moral subject as any being that can be treated rightly or wrongly and toward whom moral agents can have duties and responsibilities."⁽⁵⁾

Således består gruppen af moralske subjekter af alle mennesker, som også er moralske agenter samt af alle dyr og planter. Gruppen af moralske subjekter er begrænset til alle levende væsener i naturen, idet andre ting, ifølge Taylor, ikke besidder den potentielle mulighed for at kunne behandles godt eller dårligt.

I denne sammenhæng går Taylor nærmere ind på, hvorledes det er muligt at afgøre, om en ting har muligheden for at behandles godt eller dårligt. Mennesket har egenskaben til at sætte sig ind i situationen hos et moralsk subjekt, og således er det muligt for mennesket at se på verden fra de moralske subjekters synsvinkel. På denne baggrund kan mennesker tage beslutninger om, hvad er godt eller dårligt for moralske subjekter. Ud fra denne position kan mennesket have det pågældende moralske subjekt i tankerne, når der handles overfor dette subjekt. Dette muliggør, at mennesker kan se, hvad der er godt eller dårligt for et moralsk subjekt ud fra dette subjekts synsvinkel.⁽⁶⁾

"It is possible for us imaginatively to look at the world from their standpoint, to make judgements about what would be a good thing or a bad thing to happen to them, and to treat them in such a way as to help or hinder them in their struggle to survive."⁽⁷⁾

Derfor er det meningsfuldt at tillægge dem den status, at de er moralske subjekter. Fordi hvis der var tale om døde ting i naturen, så kan man, ifølge Taylor, ikke fremme eller hindre den pågældende entitets gode. Denne egenskab hos mennesker, at kunne se på verdenen fra dyr og planters side, er en af de centrale elementer i holdningen respekt for naturen.

Heraf fremgår det, at gruppen af moralske subjekter er langt større end gruppen af moralske agenter, fordi kun et fåtal af de moralske subjekter også er moralske agenter.

2 Det gode i et væsen og det iboende værd i et væsen

2.1 Det gode i et væsen

Der er to begreber, som er fundamentale i Taylors teori om respekt for naturen. En forståelse af disse to begreber er nødvendig, hvis man vil forstå Taylors miljøetik. Det første er begrebet om det gode i et væsen, ⁽⁸⁾ og det andet er begrebet om det iboende værd i et væsen.⁽⁹⁾

Som ovenfor nævnt ⁽¹⁰⁾ så består gruppen af moralske subjekter af entiteter, der kan behandles godt eller dårligt af mennesker. Med betegnelsen det gode i et væsen kommer Taylor nærmere ind på, hvorledes man kan fremme eller hindre det gode hos et væsen.

Om det gode i et væsen siger Taylor, at hvis det er muligt at påvise, at noget er godt for en entitet, uden henvisning til andre entiteter, så har entiteten et gode i sig selv.

"If we can say, truly or falsely, that something is good for an entity or bad for it, without reference to any other entity, then the entity has a good of its own."⁽¹¹⁾

F.eks. har sandbunker, sten og vandpytter ikke noget mål, således har de heller ikke nogen midler, som kan skades eller gavnes. Taylor mener, at bevidsthed ikke er noget kriterium for, om et væsen har et gode i sig selv. F.eks. har planter, ifølge Taylor, et gode i sig selv, idet man kan tale om, at de bliver skadet eller gavnet,⁽¹²⁾ selv om planter ikke har nogen bevidste præferencer. Moralske agenter har mulighed for at se, hvorledes man kan fremme eller hindre planters biologiske udfoldelse. At dette er muligt gør, at planter og dyr også hører med til begrebet om det gode i et væsen.

Taylors teori om respekt for naturen indebærer, at dyr og planter er væsener, som kan siges at have et gode i sig selv. Ud fra denne begrundelse fremstiller Taylor en af hovedteserne i Respect for Nature på følgende måde:

"That all animals, however dissimilar to humans they may be, are beings that have a good of their own. A second principle equally fundamental, is that all plants are likewise beings that have a good of their own."⁽¹³⁾

2.2 Det iboende værd i et væsen

Begrebet det iboende værd i et væsen er det bærende element i Taylors biocentrisme. Dette begreb retfærdiggør påstanden, at alle levende væsener har moralsk status. Det begrunder Taylor ved at sige, at iboende værd er betegnelsen for en uafhængig objektiv værdi hos en levende entitet.

Det er værd at bemærke, at Taylor tillægger en særlig betydning til begrebet om iboende værd,⁽¹⁴⁾ som er forskelligt fra begreberne iboende værdi⁽¹⁵⁾ og intrinsisk værdi.⁽¹⁶⁾ Taylors begreb om det iboende værd i et væsen medfører, at både iboende værdi og intrinsisk værdi er relative til og afhængige af, at nogen værdsætter en entitet med en af disse værdier.

M.h.t. intrinsisk værdi siger han, at når mennesker eller andre bevidste væsener tillægger positiv værdi i en begivenhed eller situation, så er denne tillagte værdi intrinsisk.

"But as long as any activity is carried on for its own sake or as an end in itself, whether or not it is also valued for its consequences, it has intrinsic value for those who find satisfaction in it."⁽¹⁷⁾

Her fremgår det, at Taylor tillægger en anden betydning til begrebet intrinsisk værdi end den, der normalt bliver tillagt dette begreb.⁽¹⁸⁾

M.h.t. iboende værdi siger Taylor, at det er den værdi, som tillægges en ting eller sted. Eksempler på iboende værdi er f.eks. et kunstværk eller en historisk bygning. Principielt set er der ingen grænser for, hvad der kan tillægges iboende værdi. Men uanset, hvilke entiteter, der tillægges iboende værdi, så er denne værdi afhængig af, at der er nogen som værdsætter den pågældende entitet.

Om iboende værdi og intrinsisk værdi siger Taylor:

"Both must be relativized to the subjective valuings of conscious beings. Neither kind of value is properly attributable to anything outside its relation to beings who value it in a certain way."⁽¹⁹⁾

Pointen som Taylor vil frem til er, at iboende værd, til forskel fra iboende værdi og intrinsisk værdi, ikke er en værdi, som bliver tillagt levende væsener af mennesket.

Hvis en entitet besidder iboende værd, så har den pågældende entitet værdien i sig selv. Dvs. værdien er uafhængig af, at nogen værdsætter den pågældende entitet med iboende værd. Taylor illustrerer den iboende værd ved at henvise til den respekt, som vi udviser overfor andre personer kun i kraft af, at de er personer. Mere præcist siger Taylor om forholdet mellem iboende værd og mennesker, at den iboende værd er den værdi, som vi tillægger mennesker udover de instrumentelle værdier og andre fysiske værdier, som mennesker har.

M.h.t. hvorledes det lader sig afgøre, om et menneske besidder iboende værd, siger Taylor:

"…it is possible to establish the truth of the claim that a person has inherent worth by showing that only this way of regarding persons is coherent with the conception of every person as a rational, valuing being - an autonomous center of conscious life."⁽²⁰⁾

Altså, hvis et menneske ser sig selv som et rationelt, dømmende og autonomt center med bevidsthed, så kan dette menneske ud fra den respekt⁽²¹⁾ det har for sig selv sige, at det selv har iboende værd. Og når man kan det, så kan man ikke samtidig benægte, at andre mennesker også har iboende værd.

Den iboende værd i et væsen kan, ifølge Taylor, kun besiddes af entiteter, der har et gode i sig selv. Som ovenfor nævnt⁽²²⁾ består disse entiteter af alle levende dyr og planter på jorden samt alle mennesker. Derudover er den iboende værd uafhængig af det gode hos ethvert andet væsen. Det biocentriske synspunkt⁽²³⁾ skal begrunde, at væsener, som besidder et gode i sig selv, også har iboende værd.

"If it is true that a living thing has inherent worth, then it possesses such worth regardless of any instrumental or inherent value it may have and without reference to the good of any other being."⁽²⁴⁾

Derfor siger Taylor, at hvis et væsen besidder iboende værd, så skal det behandles som et moralsk subjekt, og alle moralske agenter har en prima facie pligt til at bevare værdien i dette væsen.

3 Respekt for naturen

3.1 Den moralske holdning i respekt for naturen

Når Taylor bruger betegnelsen: at have respekt for naturen, så omfatter denne betegnelse samtidig tre andre elementer. Disse punkter vil der blive redegjort for i det følgende. Det første element er den moralske holdning at have respekten for naturen. Det andet element er det biocentriske synspunkt på naturen. Og det tredje element er det etiske system af standarder og normative regler, der bestemmer opførslen hos de moralske agenter.

Det centrale aspekt i Taylors miljøetik er måden, hvorpå handlinger bliver begrundet som rigtige og personligheds egenskaber som gode. Det gør de, hvis de udtrykker eller indeholder en særlig ultimativ moralsk holdning, som er respekt for naturen.

"Thus ethical action and goodness of character naturally flow from the attitude, and the attitude is made manifest in how one acts and in what sort of person one is."⁽²⁵⁾

Taylor viser også, hvad det betyder at have og udtrykke en sådan holdning. Mennesket viser ægte respekt for naturen, når dets handlinger sker på baggrund af omsorg for vilde levende væsener. Men der er ikke tale om respekt for naturen, hvis handlingerne udføres med det samme gavnende resultat, uden at det er motiveret af omsorgen for de vilde levende væsener. Eller sagt på en anden måde, handlingerne skal ikke kun indirekte gavne naturens vilde væsener, idet handlingerne er motiverede af en anden årsag. Det er selve motivationen bag handlingen, der er det afgørende element i respekten for naturen. Taylor hentyder her til det underliggende system af holdninger og motiver hos den moralske agent, som udfører handlingerne overfor de levende væsener.

At have respekt for naturen kan ikke retfærdiggøres ved at henvise til en mere fundamental moralsk forpligtigelse, der skal give begrundelsen for handlingerne. Taylor siger, at respekt for naturen er den mest fundamentale moralske forpligtigelse et menneske kan have.

3.2 Respekt for naturen som en ultimativ moralsk holdning

Respekt for naturen er en moralsk holdning, og hvis man først har accepteret denne holdning, så svarer det til at overtage et sæt moralske regler og standarder som gyldige etiske normer. Hvis man accepterer et sådant sæt regler, så accepterer man også, at de skal være alment gyldige, dvs. gælde for enhver moralsk agent.

"To have the attitude ourselves is at the same time to believe it is a legitimate or justified attitude for every moral agent to have."⁽²⁶⁾

Selv om respekt for naturen er en ultimativ og moralsk holdning er det muligt samtidig at have en række andre holdninger overfor naturen. Taylor nævner blandt flere den videnskabelige holdning og den æstetiske holdning, der ser på verden ud fra henholdsvis videnskabelig nysgerrighed og påskønnelse af naturens skønhed. Hvis man har flere forskellige holdninger, samtidig med at man har respekt for naturen, så vil disse andre holdninger aldrig overgå den opførsel, som respekten udtrykker, fordi holdningen "respekt for naturen" begrundes på det dybeste niveau, og de andre holdninger begrundes ud fra dette.

Men der er en holdning, der med nødvendighed er i modstrid med respekt for naturen, og den kalder Taylor: den udnyttende holdning. Taylor siger, at det er en logisk konsekvens af den måde, som den udnyttende holdning bedømmer værdien hos vilde levende væsener i naturen. Den udnyttende holdning ser kun på værdier i den naturlige verden som middel for menneskets mål. Med det formål at arbejde for, at mennesket kan få et bedre liv ved at udnytte eller "overvinde" naturen.

"Thus the conception of wild creatures as possesors of inherent worth, which is at the heart of the attitude of respect, is in its very essence contrary to the exploitative attitude."⁽²⁷⁾

Den udnyttende holdning kan derfor på lige fod med respekt for naturen betragtes som den højeste moralske forpligtigelse, der tager prioritet over alle andre værdier, når det gælder forholdet til den naturlige verden. Hvilken holdning, der er den ultimative moralske holdning hos en person, afhænger derfor i sidste ende af personen selv, der selv skal afgøre hvilken moralsk holdning er den ultimative.

"The choice between these two ultimative, incompatible attitudes must then be based on whatever sound arguments can be given to show that adopting one and not the other as an ultimative moral attitude is justified on rational grounds."⁽²⁸⁾

Her er vi ved et centralt aspekt af Taylors miljøetik. Han siger, at man ikke kan retfærdiggøre nogen af disse to holdninger ved at henvise til moralske begrundelser for at acceptere en af holdningerne, fordi disse moralske begrundelser vil altid være determineret af principperne i et velbegrundet etisk system. Den ultimative moralske holdning, hvad enten det er respekt for naturen eller den udnyttende holdning over for naturen, består netop af et velbegrundet etisk system. Således er et af målene i Respect for Nature at vise, at hele det bagvedliggende etiske system, som holdningen respekt for naturen befinder sig i, er gyldigt. Dette kan kun gøres ved at fremstille det bagvedliggende etiske system.

"The only way is to set forth the belief-system that underlies and supports the attitude and show that it is acceptable to all who are rational, factually informed, and have a developed capacity of reality-awareness."⁽²⁹⁾

Hvis man altså er en kompetent bedømmer, så vil man, ifølge Taylor, vælge holdningen respekt for naturen frem for den udnyttende holdning overfor naturen. Derfor fremstiller Taylor efterfølgende det biocentriske synspunkt, der netop er det etiske system, som ligger bag ved respekt for naturen. Eller sagt på en anden måde: det er det biocentriske synspunkts indhold, der skal overbevise enhver kompetent moralsk agent til at vælge holdningen respekt for naturen.

4 Det biocentriske synspunkt

4.1 De tre første elementer i det biocentriske synspunkt

Det biocentriske synspunkt giver den forklaringsmæssige baggrund for respekt for naturen. Hvis man ikke forstår det biocentriske synspunkt til fulde, så kan man heller ikke se pointen i at indtage holdningen respekt for naturen. Det biocentriske synspunkt består af fire elementer, der er baseret på overbevisninger om en række forhold.

Det første element er den overbevisning, at mennesker er medlemmer af jordens samling af liv på lige fod med alle andre levende medlemmer. Denne overbevisning indebærer, at man indser mennesket også er et dyr ligesom alle andre levende dyr i naturen. Dvs. man ser mennesket som en integreret del af jordens biosfæres naturlige indretning.

Det andet element er den overbevisning, at mennesker, sammen med alle andre arter, er integrerede dele i naturens system af interdependens. Forstået således, at overlevelsen hos hvert enkelt levende væsen er baseret på relationerne mellem arterne.

Det tredje element består af den overbevisning, at alle organismer er teologiske centre af liv. Når en organisme betragtes som et teleologisk center af liv indebærer det, at man anerkender hver enkelt organisme, som individuelt forfølgende dens eget gode på dens egen måde.

"To say it is a teleological center of life is to say that its internal functioning as well as its external activities are all goal-oriented, having the constant tendency to maintain the organism´s existence through time and to enable it successfully to perform those biological operations whereby it reproduces its kind and continually adapts to changing enviromental events and conditions."⁽³⁰⁾

Der kræves således ikke nogen bevidsthed hos en organisme, for at den skal være et teleologisk center af liv, som forfølger ens eget gode. Som ovenfor nævnt, mener Taylor, at en organisme er et teleologisk center af liv, hvis organismen har interne og eksterne aktiviteter, der er rettede mod et mål, som f.eks. overlevelse og reproduktion.

4.2 Benægtelsen af menneskets overlegenhed i forhold til andre levende væsener

Det fjerde og sidste element i det biocentriske synspunkt er den overbevisning, at mennesket ikke er iboende overlegent i forhold til andre levende væsener i den naturlige verden. Dette fjerde element i det biocentriske synspunkt er, ifølge Taylor, det vigtigste af de fire elementer. Det fremgår af Taylors fremstilling af disse fire elementer, at de tre første er deskriptive og den sidste er normativ. ⁽³¹⁾ Således er benægtelsen af menneskets overlegenhed et afgørende punkt i holdningen respekt for naturen.

Taylor sætter fokus på, hvorfor mennesket normalt opfatter menneskeracen som overlegen i forhold til dyrene. Han mener nemlig, at denne opfattelse af mennesket som iboende overlegent er helt forkert.

Han ser først på de mest nærliggende argumenter, der taler til fordel for menneskets overlegenhed overfor ikke-menneskelige væsener. De mest umiddelbare er, at egenskaberne hos mennesket, det kan være fornuften og den frie vilje, giver mennesket en særlig værdi, som hæver mennesket op på et højere niveau, der er udelukket for andre arter.

En sådan argumentation er ikke holdbar, mener Taylor. Han henviser til de egenskaber, som dyr og planter er i besiddelse af, og han stiller spørgsmålet, om de ikke er lige så værdifulde som menneskelige egenskaber.

"There is the flight of birds, the speed of a cheetah, the power of photosynthesis in the leaves of plants, the craftsmanship of spiders spinning their webs, the agility of a monkey in the tree tops. Why are not these to be taken as signs of their superiority over us?"⁽³²⁾

Ser man på disse egenskaber fra dyr og planters synspunkt, vil man utvivlsomt nå til en modsat konklusion, nemlig at dyr og planter er overlegne i forhold til mennesker. Problemet ligger altså i, hvordan man ser på situationen, og her mener Taylor, at den generelle opfattelse blandt mennesker er forkert.

"Humans are claiming superiority over nonhumans from a strictly human point of view, that is, a point of view in which the good of humans is taken as the standard of judgement."⁽³³⁾

Men, hvis man nu vil sammenligne egenskaber blandt forskellige arter, så skal de sammenlignede egenskaber falde ind under de kapaciteter, som de pågældende organismer besidder. En entitet kan kun bedømmes til at være bedre i værdi, karakter eller gode end en anden entitet, hvis begge entiteters egenskaber falder ind under den samme standard af sammenligning.⁽³⁴⁾ En sådan standard betyder, at hvis man vil bedømme værdien af en menneskelig egenskab, som f.eks. videnskabelig forskning, så skal sammenligningen foregå med et andet menneske med disse potentielle kapaciteter, og ikke med et væsen, hvor disse kapaciteter ikke er tilstede.

Taylor mener også, at det er forkert at hævde, at mængden af menneskets egenskaber skulle være et argument for, at mennesker er overlegne m.h.t. iboende værd i forhold til andre levende væsener. Dette argument går ud på, at mængden af menneskets egenskaber har et langt større omfang end egenskaberne hos andre levende væsener. Sådanne egenskaberne kan f.eks. være abstrakt tænkning, moralsk stillingtagen og æstetisk kreativitet, som er egenskaber mennesket er i besiddelse af udover de mere almindelige egenskaber, som andre dyr også har.

"Why does having a wider range of capacities correlate with, or serve as the ground for, greater inherent worth?"⁽³⁵⁾

Denne omstændighed skal der redegøres for, før man kan slutte til, at mennesket er iboende overlegent, siger han. Ud fra ovenstående argument så afhænger bedømmelsen af hvilke væsener, som besidder iboende værd af den standard, som sættes for bedømmelsen. Dvs. menneskets egenskaber vil altid være mere vigtige for mennesker, og dyrenes egenskaber vil altid være mest vigtige for dyrene. Men dyr er ikke moralske agenter, så derfor falder de udenfor den ramme af bedømmelse der indebærer moralen,⁽³⁶⁾ og således kan man, ifølge Taylor, konkludere at argumentet er uholdbart.

4.3 Overgangen til det fjerde element i det biocentriske synspunkt

Når man ser på naturen ud fra de tre første elementer i det biocentriske synspunkt⁽³⁷⁾ kan man, ifølge Taylor, tydeligt se, at mennesket har et dybt slægtskab med alle andre levende væsener i verden. Det er medvirkende til, at han mener, at argumentet til fordel for menneskets overlegenhed virker uholdbart. Men Taylor indrømmer og understreger også, at selv om han har påvist, at dette argument er uholdbart, så mangler det stadig at bevise, at det modsatte argument er holdbart.⁽³⁸⁾

Det modsatte argument består, som før nævnt, af de tre første elementer i det biocentriske synspunkt. Opfattelsen af mennesket som medlem af jordens fællesskab af liv; et syn på naturen som et system af interdependens; og vores viden om, at individuelle organismer er teleologiske centre af liv. En væsentlig pointe i Taylors argumentation er, at man ikke logisk kan deducere sig frem til tesen, at mennesket ikke er overlegent m.h.t. iboende værd ud fra de tre første elementer i biocentrismen.

"I do not believe it is possible to show that a logical entailment holds between the first three elements of the biocentric outlook and the fourth."⁽³⁹⁾

I stedet fremstiller Taylor et uformelt argument.⁽⁴⁰⁾ Han henviser til fornuftigheden i at benægte menneskets overlegenhed på baggrund af ideen om, at menneskets overlegenhed ikke passer ind i det syn på naturen, som de tre første elementer i det biocentriske synspunkt står for.

"These elements taken together, I hold, would be found acceptable as a total world-perspective by any rational, informed person who has a developed capacity of reality-awareness regarding the lives of individual organisms."⁽⁴¹⁾

Det fremgik af de førnævnte tre elementer, at mennesket har et slægtskab med andre levende væsener, idet begge er integrerede dele i det naturlige liv på jorden. Ser man individuelt på de levende vilde organismer, så vil det også fremtræde tydeligt, at de på mange måder ligner mennesket, idet de reagerer særegent på miljøets omstændigheder, og på deres måde forsøger de at realisere deres eget gode. Det er indenfor rammerne af denne argumentation, at Taylor mener, at ideen om menneskets overlegenhed virker uholdbar.

Det uformelle i Taylors ovenstående argumentation består i, at han henviser til fornuften hos hvert enkelt menneske i stedet for at hævde, at benægtelsen af menneskets overlegenhed m.h.t. iboende værd, er en nødvendig logisk konsekvens af de tre første punkter i det biocentriske synspunkt.⁽⁴²⁾

4.4 Begrundelsen for det biocentriske synspunkt

Taylor siger, at de fire elementer i det biocentriske synspunkt giver et "kort" over den naturlige verden, der muliggør, at vi kan se, hvor vi er henne og hvorledes vi passer ind i denne verdensorden. Det fremgik også af forrige afsnit, at mennesket er en integreret del af det fælles liv på jorden.

Det biocentriske synspunkt tydeliggør, at mennesket er under den etiske forpligtigelse til at give lige megen hensynsfuldhed overfor det gode i alle levende væsener, menneske eller ikke-menneske, så længe de pågældende væsener har et gode, der kan fremmes eller hindres. Taylor mener, at hvis moralske agenter besidder visse kapaciteter,⁽⁴³⁾ så vil de tage disse kriterier i brug og benytte dem som grundlag for deres valg af synspunkt på naturen.

Det biocentriske synspunkt opfylder, ifølge Taylor, fire kriterier for at blive accepteret som et filosofisk synspunkt. Det første kriterium er, at synspunktet er vidtspændende og fuldstændighed. Det andet, at det har en systematisk orden og intern konsistenthed. Det tredje, at det undgår obskuritet, konceptuel forvirring og semantisk tomhed. Det fjerde og sidste kriterium er, at synspunktet er konsistent med alle de kendte empiriske sandheder.

Selv om det biocentriske synspunkt opfylder disse kriterier, så betyder det ikke, at moralske agenter vil vælge det biocentriske synspunkt frem for et andet synspunkt på verden. Men Taylor mener, at under ideelle omstændigheder, hvor den moralske agent opfylder kapaciteterne; rationel tænkning og stillingtagen, faktuel information om den givne situation samt en udviklet realitetssans, så vil moralske agenter benytte de ovennævnte veletablerede kriterier.

"Since these are the very conditions that would make any world view acceptable to ideally competent evaluators, the biocentric outlook will be judged acceptable by those who are in the best position to consider the matter."⁽⁴⁴⁾

Taylor henviser til disse ideale betingelser, fordi han er klar over, at det biocentriske synspunkt ikke kan bevises, det er principielt umuligt. Et verdenssyn kan nemlig ikke udtrykkes i et formelt deduktivt system eller forklares i videnskabelige teorier. Hverken ren logik eller empirisk verifikation kan benyttes som metoder til at afgøre om det biocentriske synspunkt er korrekt.

5 Det etiske system i "respekt for naturen"

5.1 De fire pligtregler

Det etiske system er det sidste af de tre hovedpunkter i Taylors miljøetik, der omhandler respekt for naturen. De to andre er henholdsvis holdningen respekt for naturen og det biocentriske synspunkt. Det etiske system består af en række pligtregler som moralske agenter moralsk set skal følge i enhver situation. Formålet med pligtreglerne er at give den moralske agent, der har accepteret det biocentriske synspunkt, vejledning, i hvilke handlinger er de rigtige i en given situation.

"The rules of duty, in other words, tell us what general kinds of actions we are morally required to perform or refrain from performing."⁽⁴⁵⁾

Der vil dog være situationer, hvor de forskellige pligtregler er i konflikt med hinanden. Derfor består det etiske system også af en række prioritets principper, som skal afgøre hvilke af pligtreglerne har prioritet over andre i en situation, der kræver stillingtagen af en moralsk agent.

En pligtregel fortæller, hvad man i en given situation skal gøre, medmindre der er en anden af pligterne, som vejer tungere. Således kan man havne i en pligtkonflikt, og derfor er man også nødt til at vide, hvilke af pligterne har prioritet over andre pligter.⁽⁴⁶⁾

Den første regel kalder Taylor for reglen om uskadelighed.⁽⁴⁷⁾ Denne regel forpligtiger den moralske agent til ikke at skade noget væsen i den naturlige verden, der har et gode i sig selv. Reglen forbyder moralske agenter at udføre destruktive handlinger mod levende organismer i den naturlige verden.

Den anden regel er reglen om uforstyrrethed.⁽⁴⁸⁾ Denne regel indeholder to negative pligter. Den første er, at man skal respektere friheden hos individuelle organismer, det vil sige ikke begrænse den på nogen måde. Dette gælder også, hvis man fjerner enkelte organismer fra deres plads i naturen, uanset hvor godt man end behandler dem efter, at de er blevet fjernet. Taylor har en god illustration på hvorledes reglen ville virke i et naturligt økosystem.

"When we take young trees or wildflowers from a natural ecosystem, for example, and transplant them in landscaped grounds, we break the Rule of Noninterference whether or not we then take good care of them and so enable them to live longer, healthier lives than they would have enjoyed in the wild."⁽⁴⁹⁾

Den anden negative pligt i reglen om uforstyrrethed siger, at moralske agenter ikke skal gribe ind og ændre på hele økosystemer.

Den tredje regel er reglen om troskab.⁽⁵⁰⁾ Denne gælder kun for menneskets adfærd i relation til individuelle dyr, der befinder sig i en vild tilstand og således kan lokkes eller bedrages af moralske agenter. Taylor fremstiller eksempler på jagt, lyst fiskning og opsætning af fælder som situationer, hvor reglen normalt overtrædes.

Den fjerde og sidste regel er reglen om genoprettende retfærdighed.⁽⁵¹⁾ Reglen om genoprettende retfærdighed træder i kraft, når en eller flere af de tre førnævnte regler bliver overtrådt. Denne regel, siger Taylor, påtvinger den moralske agent at gengive balancen af retfærdighed mellem den pågældende moralske agent og det moralske subjekt. Denne forskydning i balancen af retfærdighed kan opstå mellem en moralsk agent og et moralsk subjekt, når det moralske subjekt, ved en given handling, er blevet forkert behandlet af en agenten.

"The act destroys the balance of justice between humanity and nature, and a special duty is incurred by the agents involved. This is the duty laid down by the fourth rule of enviromental ethics, the Rule of Restitutive Justice."⁽⁵²⁾

Taylor taler altså om, at der eksisterer en balance af retfærdighed mellem det moralske subjekt og den moralske agent, når ingen af de tre første regler er blevet overtrådt. Og, hvis denne retfærdigheds balance skulle tippe over, så er det, at den fjerde regel træder i kraft, således at balancen bliver gjort retfærdig igen.

5.2 Prioritetsprincipperne

I forlængelse af de ovennævnte pligtregler redegør Taylor for, hvilken moralsk vægt de skal tillægges. En sådan redegørelse er nødvendig, idet der kan opstå situationer, hvor de fire pligtregler er i konflikt med hinanden. Taylor fremstiller en række prioritets principper til vejledning i situationer, hvor pligtreglerne er i modstrid med hinanden.

En pligtregel giver en god grund, for eller imod, at udføre en given handling. Men pligtreglen i sig selv er ikke en moralsk tilstrækkelig grund til at udføre handlingen.

"A morally sufficient reason would be given in an all-things-considered judgment that a certain action ought or ought not be done when all its morally relevant properties are recognized and duly weighed."⁽⁵³⁾

Det er altså kun, når alle omstændighederne er taget med i betragtning, at beslutningen kan siges at være moralsk tilstrækkelig begrundet. Pligtreglen er en moralsk nødvendig betingelse, hvis den moralske agent har accepteret respekt for naturen som den ultimative moralske holdning.⁽⁵⁴⁾

I forbindelse med den moralske vægtning af pligtreglerne starter Taylor med reglen om uskadelighed, og han siger, at den generelt set må anses for at være den højest prioriterede regel. Det vil sige, alt andet lige, så skal reglen om uskadelighed altid have prioritet over de andre pligtregler. /P>

"Our most fundamental duty toward nature (putting aside possible conflicts with the duties of human ethics) is to do no harm to wild living things as far as this lies within our power. Our respect for nature primarily expresses itself in our adhering to this supreme rule."⁽⁵⁵⁾

Men de andre pligtregler kan være i konflikt med reglen om uskadelighed. Når en sådan konflikt opstår, fremstiller Taylor følgende prioritering.

Troskabsreglen og reglen om tilbagegivende retfærdighed overgår reglen om uforstyrrethed, hvis det fremkalder et stort gode og ingen dyr er varigt skadet af den pågældende indgriben.

Reglen om genoprettende retfærdighed overgår reglen om troskab, når der af handlingen fremkommer et stort gode og ingen alvorlig skade sker til de dyr, som har tillid til mennesket.

6 Det etiske ideal om harmoni mellem menneskelig civilisation og naturen

Sidst i Respect for Nature redegør Taylor for et etisk ideal mellem den menneskelige civilisation og den naturlige verden. Taylor henviser til dette ideal fordi prioritets principperne ikke udgør et komplet logisk system, der giver et svar på, hvilke handlinger er rigtige i enhver situation, hvor der er konflikt mellem menneskets etik og miljøetikken.

Det etiske ideal giver et billede af, hvad det betyder, at alle moralske agenter i deres handlemåde udøver holdningerne respekt for personer ⁽⁵⁶⁾ og respekt for naturen. Taylor henviser her til en forestilling af verden, når den betragtes under ideale forhold.

"The most apt phrase for describing this "best possible world" in its simplest terms is: a world order on our planet where human civilization is brought into harmony with nature."⁽⁵⁷⁾

I lyset af denne sammenhængende vision kan man finde den nødvendige vejledning til at finde svar på den tvivl, man nu engang måtte have, m.h.t. hvilke handlinger bør udføres i en given situation, som kræver moralsk stillingtagen.

Taylor indrømmer, at han ikke har redegjort for politiske, legale og økonomiske forandringer i de forskellige kulturer i verden. Og han er klar over, at disse faktorer også er afgørende faktorer i forbindelse med en miljøetik. Men før disse bliver aktuelle, kræver det en holdningsændring hos det enkelte individ.

"it should be evident from my discussion of the biocentric outlook and the attitude of respect for nature that an inner change in our moral beliefs and commitments is the first, indispensable step."⁽⁵⁸⁾

Det biocentriske synspunkt og holdningen respekt for naturen muliggør en psykologisk holdningsændring, som er det første skridt mod disse forandringer. Han mener dog, at det er muligt at få en verden, hvor der er harmoni mellem den menneskelige civilisation og naturen ud fra de retningslinjer, som er indeholdt i Respect for Nature.

DEL II

7 Uddybning og kritik af Taylors begreb om iboende værd

7.1 Callicotts kritik af Taylors begreb om iboende værd

Nøglebegrebet i Taylors miljøetik er begrebet om den iboende værd i et væsen. Det er denne iboende værd, som afgør, hvilke entiteter har moralsk status,⁽⁵⁹⁾ denne status er årsag til, at moralske agenter har pligter over for alle levende væsener i naturen. Disse pligter, som er begrundede i den iboende værd, skal udtrykkes i form af respekt for naturen hos moralske agenter.

J. Baird Callicott kritiserer Taylors begreb om iboende værd i artiklen Intrinsic Value in Nature: A Metaethical Analysis, ud fra et erkendelsesteoretisk aspekt. Her siger Callicot, at Taylors argumentation for begrebet om iboende værd er uholdbar. Han citerer Taylors fremstilling af begrebet om iboende værd for derefter at afvise det. Taylor siger:

"As I shall use it here, the term "inherent worth" is to be attributed only to entities that have a good of their own."⁽⁶⁰⁾

tilskrives entiteter, som har et gode i sig selv. Men Callicott har svært ved at acceptere denne udlægning af den iboende værd. Callicott mener, at der er to måder, man kan fortolke den iboende værd på. Den ene måde er, at værdien kan tilskrives væsener, der har et gode i sig selv. Den anden er, at værdien skal forstås således, at den tilhører en form for objektiv værdi hos væsener med et gode i sig selv.

"What does "to be attributed" mean here? That this kind of worth, no less than the three species of value (instrumental, intrinsic, and inherent) is conferred, ascribed - that is, attributed (verb transitive) - to beings with a good of their own, such that were there no "attributers" (no attributing subjects), there would be no inherent worth? Or does it simply mean that we should reserve the term "inherent worth" for some sort of objective property of beings that have a good of their own?"⁽⁶¹⁾

Callicott er klar over, at ifølge Taylor, skal den iboende værd forstås "som en slags objektiv værdi" tilhørende entiteter med et gode i sig selv. Men han mener, at Taylor ikke formår at levere en tilstrækkelig begrundelse for sit begreb om iboende værd.

"…Taylor leaves us in Respect for Nature with "some mysterious sort of objective property belonging to living things," for wich he provides no justification whatever." ⁽⁶²⁾

Således hævder Callicott, at siden Taylor ikke kan forsvare objektiviteten i begrebet om det iboende værd, så ender han med et begreb, der ikke har nogen begrundelse. Callicott efterlyser en uddybning af, hvorledes den iboende værd eksisterer objektivt uafhængig af det menneskelige subjekt. Eller sagt på en anden måde, hvorledes erkender mennesket den iboende værd?

Callicott rammer her et svagt punkt i Taylors argumentation. Taylor siger ikke noget om, hvorledes den om iboende værd eksisterer objektivt, uafhængig af menneskets erkendelse. Som før nævnt forklarer Taylor den iboende værd gennem det gode i et væsen. Dvs. hvis en entitet besidder et gode i sig selv, så skal man kunne sige, at noget er godt for denne entitet uden at inddrage andre entiteter. Det Taylor mangler at uddybe i argumentationen er det erkendelsesteoretiske problem, at hvis noget er godt eller dårligt for en entitet, så vil en bedømmelse ud fra dette forhold nødvendigvis komme fra en moralsk agent.

Callicotts kritik baseres på, at hvis noget skal være objektivt sandt, så skal det være sandt uafhængig af det vurderende subjekt. Derfor opstår der et forklaringsmæssigt problem for Taylor, idet han skal vise objektiviteten i den iboende værd, men det er ifølge Callicott kun muligt ud fra en subjektiv synsvinkel.

Men Taylor påstår ikke, at den iboende værd kan erkendes direkte af en moralsk agent, derimod er erkendelsen af den iboende værd afledt af det gode i et væsen. Det er den moralske agent, som skal tage stilling til om noget er godt eller dårligt for en entitet. Resultatet af denne stillingtagen vil vise om entiteten har et gode i sig selv og, hvis det er tilfældet, så er der tale om iboende værd.⁽⁶³⁾

"For the theory of respect for nature only assumes that animals are beings to which it is correct to apply the objective concept of entity-having-a-good-of-its-own."⁽⁶⁴⁾

Her siger Taylor udtrykkeligt, at det kun er det gode i et væsen der er objektivt. Det nærmeste han kommer til forklaringen af den iboende værd er ved en slutning ud fra det gode i et væsen, der er betingelsen for den iboende værd.

8 Taylors begreb om arternes lighed

8.1 Uddybning af begrebet om arternes lighed

Som før nævnt ⁽⁶⁵⁾ benægter Taylor menneskets overlegenhed i forhold til andre levende væsener m.h.t. iboende værd. Det medfører, at der eksisterer en lighed i iboende værd blandt alle levende væsener. Denne lighed kommer til udtryk i Taylors princip om arternes lighed.⁽⁶⁶⁾

Princippet om arternes lighed indebærer, at enhver art tæller som havende lige meget iboende værd. Derfor skal der ikke foretages nogen forskelsbehandling uanset hvilken art et levende væsen tilhører. Ethvert væsen har derfor krav på at få lige omsorg og hensyn som alle andre levende væsener fra andre arter.

"Since all living things have a good of their own, the realization of which is the central goal of their lives (even if that goal is not an end consciously aimed at), their having the opportunity to pursue their good is as important to them as our having the opportunity to pursue our autonomously chosen values is to us."⁽⁶⁷⁾

Det er altså lige vigtigt, at alle levende væsener har den samme mulighed for at realisere deres gode. Denne lighed gælder uanset om levende væsener er i besiddelse af bevidsthed eller ej. At bevidsthed ikke er en afgørende faktor m.h.t. iboende værdi er en konsekvens af Taylors begreb om det iboende værd i et væsen.⁽⁶⁸⁾

Men denne lighed mellem arterne har som konsekvens, at der kan opstå konflikter mellem mennesker og andre levende væsener. Derfor fremstiller Taylor fem principper, som skal hjælpe til at løse disse konflikter.⁽⁶⁹⁾

8.2 VanDeVeers kritik af begrebet om arternes lighed

Donald VanDeVeer har i artiklen Interspecific Justice and Intrinsic Value en kritik af Taylors begreb om arternes lighed. Arternes lighed er, ifølge Taylor, en konsekvens af biocentriske synspunkt og holdningen respekt for naturen.

Men VanDeVeer har et helt andet syn på, hvorledes biocentrisme bør betragtes. Han mener, at intrinsisk værdi⁽⁷⁰⁾ kan foreligge i grader blandt levende organismer, også selv om alle levende organismer rent faktisk besidder intrinsisk værdi.

"Biocentrism - the view that all living organisms have intrinsic value - does not entail the view that all lives have equal intrinsic value, no more than "every person has a shape" entails "every person has the same shape.""⁽⁷¹⁾

Derudover siger han, at biocentrismen ikke bør forlange, at moralske agenter har en pligt til at bevare alt liv samt, at den ikke forpligter til at betragte alle entiteter med intrinsisk værdi som mere værdifulde end alle entiteter med instrumentel værdi.

Det fremgår klart her, at der er en grundlæggende uenighed mellem Taylor og VanDeVeer, der baserer sig på, hvorledes biocentrismen skal forstås. Grunden til denne uenighed ligger i Taylors og VanDeVeers brug af begreberne om henholdsvis iboende værd og intrinsisk værdi. Som før nævnt begrunder Taylor den iboende værd i det gode i et væsen. ⁽⁷²⁾ Her fremgår det af Taylors argumentation, at det er det gode i et væsen, som er den egentlige begrundelse for, at alle levende væsener er i besiddelse af iboende værd.

Taylors begreb om arternes lighed er et af de aspekter ved hans biocentrisme, som ofte bliver kritiseret. Det er blandt andet også arternes lighed, der gør at Respect for Nature fremstår som et værk med ekstreme synspunkter. Taylor er klar over dette forhold, når han siger, at mennesket har ret til at forfølge dets interesser samtidig med, at man accepterer, at alle levende væsener besidder iboende værd.⁽⁷³⁾ Taylor siger ikke særlig meget mere om dette, hvilket er et problem for hele hans teori. Hvorledes kan man tilsidesætte hensynet for levende væsener med iboende værd, når man skal forfølge ens egne interesser. Umiddelbart ser det ikke ud til, at dette er muligt, idet mennesket ikke er overlegent m.h.t. iboende værd, og det er den iboende værd, som her skal tilsidesættes.

9 Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne

9.1 Fem principper til løsning af konflikter mellem mennesker og andre levende væsener

Taylors fire pligtregler⁽⁷⁴⁾ giver retningslinjer for, hvilke handlinger, der moralsk set, er de rigtige i en given situation. Prioritetsprincipperne, som Taylor efterfølgende fremstiller, har til formål at bestemme relationerne mellem pligtreglerne, dvs. hvilke af disse pligtregler har større moralsk vægt end andre. Taylor er dog klar over, at disse pligtregler ikke løser de konflikter, der kan opstå mellem menneskets interesser og interesserne hos andre levende væsener.

Taylor har en detaljeret redegørelse af disse moralske dilemmaer,⁽⁷⁵⁾ som kan opstå, når menneskets rettigheder og værdier kommer i konflikt med det gode hos dyr og planter. Når man som moralsk agent har holdningen respekt for naturen samtidig med, at man respekterer den gældende etik blandt mennesker, så kan disse to former for etik fremstå som konkurrerende moralske krav eller de kan være i direkte konflikt med hinanden. Taylor fremhæver dette fordi han vil understrege, at selv om mennesket har respekt for naturen, så er det stadig muligt for mennesket at udfolde sine interesser.

"We may regard all wild animals and plants as possesing inherent worth, yet still believe that we are entitled to pursue our interests in the advancement of knowledge, the creation and appreciation of the arts, and many other aspects of civilized life."⁽⁷⁶⁾

Det Taylor siger her er, at når moralske agenter har respekt for naturen, så betyder det ikke, at de skal tilsidesætte hensynet til andre mennesker, hvis denne tilsidesættelse medfører, at naturens levende væsener gavnes. Moralske agenter kan altså have en vis frihed, selv om de har indtaget holdningen respekt for naturen.

Taylors fem principper skal tjene til vejledning, i situationer med konflikter i interesserne hos mennesker og andre levende væsener i naturen. I det følgende vil jeg give en meget kort redegørelse af alle fem principper.

Det første princip er princippet om selvforsvar. Her kan man forestille en situation, hvor et menneske er i livsfare og eneste mulighed for dette menneske at komme ud af situationen i live er at dræbe det dyr, som udgør trusselen. Her siger Taylor, at det er moralsk tilladeligt at forsvare sig og dræbe pågældende dyr.

"The principle of self-defense permits actions that are absolutely required for maintaining the very existence of moral agents and for enabling them to exercise the capacities of moral agency."⁽⁷⁷⁾

Moralske agenter kan altså forsvare sig mod andre levende væsener, men der skal altså være tale om en situation, hvor livet eller helbredet hos agenten er i fare.

Det andet er princippet om forholdsmæssighed.⁽⁷⁸⁾ I en situation med konflikt mellem menneskelige værdier og det gode hos dyr og planter skal der lægges mere vægt på basale interesser ⁽⁷⁹⁾ end på de ikke-basale. De basale interesser udgør de livsvigtige behov, der er nødvendige for at opretholde livet. De ikke-basale interesser kan variere både m.h.t. mennesker og andre levende væsener, men generelt set står de for de interesser, som ikke er livsvigtige for et væsen.

Det tredje er princippet om minimum fejlagtighed.⁽⁸⁰⁾ Dette princip afgør, hvornår det er moralsk tilladeligt for mennesker at forfølge deres ikke-basale interesser, når det medfører skade for de basale interesser hos dyr og planter. Her siger princippet om minimum fejlagtighed, at det kan være tilladeligt at forfølge ikke-basale interesser, så længe det medfører, at der sker færre brud på nogen pligtregler ⁽⁸¹⁾ end ved noget andet alternativ. Princippet giver ikke simple retningslinjer til specifikke handlinger, men retter opmærksomheden hen på forhold, der er moralsk relevante.

Det fjerde er princippet om fordelende retfærdighed.⁽⁸²⁾ Hvis man har en situation, hvor der er en naturrigdom som f.eks. vand, så skal det komme alle parter til gode. En retfærdig del i sådanne situationer er ensbetydende med en lige del. Men Taylor indrømmer, at i det praktiske kan selv ikke den mest retfærdige fordelings metode garantere total lighed i behandlingen af hver enkelt organisme. Derfor supplerer han princippet om fordelende retfærdighed med det femte princip: tilbagegivende retfærdighed.

Princippet om tilbagegivende retfærdighed⁽⁸³⁾ kommer til udtryk, når principperne om minimum fejlagtighed og fordelende retfærdighed er blevet efterlevet. Dette princip går i store træk ud på, at man skal kompensere for de handlinger, hvor f.eks. dyr eller planter er blevet uretfærdigt behandlet.

Taylor siger om alle fem principper, at de skal fungere som vejledende principper, når der skal træffes moralske beslutninger.

"Each principle represents one cluster of morally relevant considerations one must take into account, and these considerations can serve as rough guides in reaching decisions about what duties outweigh others."⁽⁸⁴⁾

Når man bruger disse fem principper som normative vejvisere i beslutnings processer, så vil man ikke af denne årsag kunne undgå de "svære sager". I disse situationer er man nødt til at appellere til det etiske ideal, ⁽⁸⁵⁾ som underligger og inspirerer hele strukturen af prioritets relationer, der findes i de fem principper.

9.2 VanDeVeers kritik af Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne

VanDeVeer⁽⁸⁶⁾ kritiserer også Taylors fem principper til løsning af konflikter mellem arterne. Taylors biocentrisme indebærer, at alle levende væsener besidder lige megen iboende værd. Men VanDeVeer siger, at Taylors fem principper til konfliktløsning indebærer, at biocentrismen ikke forpligter sig til en egalitær position, når det kommer til behandlingen af væsner med moralsk status. Dette udtrykkes f.eks. i Taylors princip om selvforsvar,⁽⁸⁷⁾ som giver den moralske agent en mulighed for at foretage ulige handlinger overfor andre levende væsener.

VanDeVeer er dog klar over, at de fem prioritets principper angående konfliktløsning sørger for, at Taylors biocentrisme undgår en række reductio ad absurdum argumenter. Et sådant argument kunne f.eks. være, at man i en knapheds situation vælger at bevare et dyr frem for et menneske på den baggrund, at begge besidder lige meget iboende værd. I sådanne situationer mener VanDeVeer, at disse fem prioritets principper kun besværliggør hele problematikken, også selv om man undgår sådanne reductio argumenter. Det skyldes, at biocentrismen, ifølge VanDeVeer, indeholder varierende værdibestemmelser m.h.t. levende væsener.⁽⁸⁸⁾ Der er kun en måde at undgå disse problemer på, og det er at lade være med at tage udgangspunkt i den biocentriske egalitarisme.

"One fundamental question is why anyone should make the noted egalitarian assumptions about possesion of intrinsic values at the outset."⁽⁸⁹⁾

VanDeVeer er dog enig med Taylor i, at hvis man tager udgangspunkt i en biocentrisk egalitarisme, så fører det til alvorlige problemer, som kræver en løsning. Disse problemer undgås, når man ser bort fra antagelsen, at alle væsener, der har iboende værdi, har det i lige stor udstrækning. Det er netop disse antagelser, som er grunden til, at man får brug for lige behandling.

Hvis Taylors princip om arternes lighed accepteres, så vil det, ifølge VanDeVeer, pålægge alle moralske agenter en absurd stor byrde af ansvarlighed. Der skal nemlig tages hensyn til alle levende væsener i en hvilken som helst given situation. Dette er en indvending som Taylors biocentrisme ikke kan klare, mener VanDeVeer.

"…there normally is no strong presumption against killing a particular mosquito, a fruit fly, a mouse, or an azalea bush, ceteris paribus. Hence, certain conflicts of interest are not deserving of worry by moral agents, e.g., over stepping on a roach."⁽⁹⁰⁾

Her henviser VanDeVeer til menneskers moralske intuition, der baserer sig på common sense. Han mener, at vi alle fra tid til anden foretager handlinger på bekostning af andre levende væsener, uden at det giver eller bør give moralske skrupler.⁽⁹¹⁾

9.3 Kan Taylors fem principper til konfliktløsning retfærdiggøres?

Det fremgår af Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne, at de ikke udgør et komplet logisk system, som giver et konkret svar på enhver konfliktsituation. Derfor benytter Taylor det etiske ideal,⁽⁹²⁾ der kan vejlede den moralske agent i en svær situation, hvor der skal foretages moralske beslutninger.

Taylors argumentation mangler ikke noget, når han benytter eksempler med jagt af vilde dyr⁽⁹³⁾ i sin fremstilling. De eksempler som Taylor benytter, mener jeg, er forholdsvis nemme at tage stilling til, uanset om man er enig eller ej.

Men Taylor siger ikke noget om de situationer, hvor grænsen for den moralske værdi umiddelbart virker mere flydende. Ifølge Taylors begreb om iboende værd, er det en kendsgerning, at alle levende væsener besidder lige meget iboende værd. Men dette medfører, at Taylor får et forklaringsproblem, idet denne iboende værd krænkes med jævne mellemrum af stort set alle moralske agenter. Eksempelvis kan nævnes bakterier, der også er levende væsener. Bakterier er så lille en livsform, at mennesker i dagens løb ikke kan undgå at dræbe en del af dem.⁽⁹⁴⁾

Organismer i denne størrelsesorden er så små, at det er umuligt for moralske agenter at udvise hensyn overfor alle disse organismer. Men ikke desto mindre, så må disse organismer siges at være levende væsener, der besidder iboende værd. I Respect for Nature er der ingen hjælp at hente i en sag som denne. Selv om det er levende væsener i en meget lille størrelse, så er det en principiel situation. Og når respekt for naturen er en ultimativ moralsk holdning, så bør den også tage højde for sådanne situationer, hvilket den ikke gør.

VanDeVeer har derfor, på dette område, ret i sin kritik⁽⁹⁵⁾ af principperne til problemløsning af konflikter, idet han tager højde for de problemer som Taylors begreb om den iboende værd nødvendigvis indebærer. Taylors problemer er en konsekvens af, at han tillægger alle levende væsener en værdi, som kræver moralsk hensyntagen fra menneskets side. Hvorimod VanDeVeer laver et skel på dette område således, at der er en grænse for, hvor meget mennesket skal tage med i sine moralske overvejelser.

10 Den menneskelige intuition som argument for og imod biocentrismen

10.1 Intuitionen i VanDeVeers gradvise biocentrisme

VanDeVeer har i artiklen Interspecific Justice and Intrinsic Value også en redegørelse af biocentrismen, således som han ser den. Her siger han, at biocentrisme giver mulighed for, at levende væseners værdi kan foreligge i grader.

VanDeVeer mener, at der er tre aspekter ved levende væsener, som er værd at tage med i en moralsk bedømmelse. Disse aspekter er følgende; en entitet skal være i live, have bevidsthed og besidde rationel autonomitet. Det er disse aspekter, som danner grundlaget for, hvilke entiteter besidder moralsk værdi. Fordelen med en sådan gradvis egalitarisme er, ifølge VanDeVeer, at de situationer, hvor der træffes moralske beslutninger bliver væsentlig simplificeret.

"In short I am suggesting that in fact we do suppose widely diverse amounts of intrinsic value attach to different lives, even within the category of human beings and that the one obvious way to derive these judgements is to recognize that a few traits such as consciousness, the possession of sentience, the capacity to reason, and to act with deliberative purposiveness."⁽⁹⁶⁾

VanDeVeer illustrerer dette med et eksempel, hvor han siger, at det ville opfattes som moralsk absurd, hvis man uden videre betragter det som ligegyldigt, om man nu er nødsaget til at dræbe et foster i stedet for et voksent menneske. Han mener, at dette eksempel viser nødvendigheden af at have et værdibegreb, der kan foreligge i grader.

VanDeVeer siger ikke direkte i artiklen, at den moralske intuition er fundamentet, som hans gradvise biocentrisme baserer sig på. Men den absurditet, som VanDeVeer henviser til, kan tolkes som, at den i hvert fald delvist er begrundet i moralsk intuition.

10.2 Taylors argumenter imod den moralske intuition

Taylor benytter nogen meget konsekvente argumenter i forbindelse med menneskets moralske intuition. Den moralske intuition kan, ifølge Taylor, ikke bruges som kriterium for, hvilke levende væsener besidder iboende værd. Taylor fremhæver det relative aspekt, der nødvendigvis er forbundet med menneskets intuition.

"Our moral intuitions regarding how the living things of the natural world should be treated are psychologically dependent on certain basic attitudes toward nature that we were imbued with in childhood."⁽⁹⁷⁾

Taylor henviser til den forskel, som findes blandt forskellige kulturer, både internt i den vestlige verden og blandt de forskellige verdensdele. Mange forskellige kulturer har meget forskellige syn på, hvilken værdi dyrene i de pågældende omgivelser har. Men selv indenfor den samme kultur kan der være store variationer i menneskets moralske intuition. Taylor eksemplificerer denne variation ved at fremstille den forskel, der ofte findes i holdningen til jagt af vilde dyr.

"Consider how sport hunting is accepted as good, clean, healthy recreational activity among some people in our society while others consider it a cruel, vicious, contemptible practice."⁽⁹⁸⁾

Hvis det var sådan, at menneskets moralske intuition kunne benyttes som grundlag for en skelnen mellem, hvilke levende væsener besidder iboende værd, så ville de eksisterende konflikter i f.eks. holdninger til jagt og lignende ting ikke være aktuel. Men det er en kendsgerning, at mennesker har forskellig moralsk intuition, fordi den er delvist afhængig af den opvækst et givet menneske har gennemgået. Derfor konkluderer Taylor, at hvis man ikke kan fremvise gode, holdbare og gyldige grunde, der kan retfærdiggøre vores egen moralske intuition, så kan man heller ikke afvise andre menneskers intuition som fejlagtig.

Taylor har en kommentar i en fodnote, som netop henviser til VanDeVeers syn på intuitionen. Taylor siger, at VanDeVeer afviser de fem prioritets principper til afvikling af konflikt mellem arterne på baggrund af, at menneskets egenskab til at leve et tilfredsstillende liv vejer tungere end andre lige så basale egenskaber hos andre væsener.

"VanDeVeer would not, however, be likely to accept any of the priority principles I set out since he considers the psychological capacity to live a satisfying life a ground for counting the interests of beings possessing that capacity to be of greater weight than the equally basic interests of beings lacking it. His main reason for opposing pure egalitarianism among living species seems to be that such a view is counterintuitive,…"⁽⁹⁹⁾

At mennesket har muligheden for at leve et tilfredsstillende liv er, ifølge Taylor, årsagen til at VanDeVeer ikke lægger større vægt på de basale interesser⁽¹⁰⁰⁾ hos andre væsener. Efterfølgende siger han, at VanDeVeer mener dette på baggrund af en præteoretisk overbevisning. Det er denne præteoretiske overbevisning, som, ifølge Taylor, er intuitiv. Således kan Taylor, ud fra sin argumentation om den moralske intuition, afvise VanDeVeers kritik, der baserer sig på intuitionen.

Forskellen mellem Taylor og VanDeVeer ligger i spørgsmålet om menneskets moralske intuition kan bruges som et argument m.h.t. værdibestemmelsen i en biocentrisk miljøetik. Taylor mener, at intuitionen ikke skal benyttes som argument, hvorimod VanDeVeer mener, at menneskets moralske intuition er et vigtigt element angående værdibestemmelsen i en biocentrisk miljøetik.

Taylor har ret i, at intuitionen er relativ i forhold til hvilken opvækst et givet menneske har gennemlevet, og at intuitionen derfor ikke bør benyttes som udgangspunkt for en miljøetik. Men det er et problem, at Taylors biocentrisme har nogle direkte kontraintuitive konsekvenser, som f.eks. begrebet om arternes lighed. Det er trods alt mennesket, der selv skal tage stilling til om en biocentrisk etik er acceptabel,⁽¹⁰¹⁾ og i en sådan stillingtagen er menneskets moralske intuition et vigtigt element. At Taylors biocentrisme på nogen punkter er kontraintuitiv og derfor resulterer i ekstreme konsekvenser, kan være årsag til at kompetente moralske agenter⁽¹⁰²⁾ ikke vælger at acceptere det biocentriske synspunkt.

11 Er Taylors biocentrisme en biocentrisk egalitarisme?

11.1 Attfields kritik af Taylors biocentrisme

Robin Attfield diskuterer i værket Environmental Philosophy blandt andet Taylors biocentrisme. Attfield kritiserer Taylors argumentation angående benægtelsen af menneskets iboende overlegenhed m.h.t. iboende værd.

Attfield mener, at benægtelsen af menneskets overlegenhed har en ufravigelig konsekvens. Konsekvensen er, at Taylor er nødt til at benægte, at realiseringen af et gode hos et menneske aldrig kan bedømmes som værende mere intrinsisk værdifuldt end realiseringen af et gode hos et ikke-menneskeligt væsen. Dette medfører, ifølge Attfield, at der er tale om biocentrisk egalitarisme.

Biocentrisk egalitarisme har, således som Attfield fremstiller den, nogle helt uacceptable konsekvenser, idet den stiller mennesket og ethvert andet levende væsen lige. Dvs. hvis der er tale om biocentrisk egalitarisme er det, ifølge Attfield, ikke tilladeligt at benytte principper, der skal muliggøre ulige handlinger overfor væsener, som besidder værdi.

"Thus it implies that, when water is scarce, and the small quantity available can be given either to a human or to a plant, and other considerations are equal, there is no stronger obligation to give it to one rather than to give it to the other, and it is thus indifferent to which of the two recipients the water is given."⁽¹⁰³⁾

Ethvert etisk princip, der indebærer dette, må nødvendigvis afvises, fordi det har brudt forbindelserne til ethvert etisk system, som har en operativ og forsvarlig moral, siger Attfield.

Attfield eksemplificerer absurditeten i den biocentriske egalitarisme ved at henvise til en situation, hvor et menneske dræber et andet menneske. Hvis det er tilfældet, at et menneske dræber et andet menneske, så er det uklart, ifølge Taylors biotiske egalitarisme, om der ikke kun handles i overensstemmelse med de eksisterende moralske forpligtigelser. Attfield siger nemlig, at når et menneske dør, så er der også mange organismer, der bor i mennesket, som også dør, men mennesket selv indebærer også oprindelsen til mange andre liv af forskellige organismer, der opstår i nedbrydelsen af liget. Og hvis antallet af organismer, som eksisterer i nedbrydelsen er større end dem, der eksisterer i den nuværende menneskekrop, alt andet lige, ja så vil der være en forpligtigelse til at sørge for, at de senere organismer bringes til live. Baggrunden for denne kritik ligger i Taylors benægtelse af, at nogle egenskaber hos levende væsener er overlegne i forhold til egenskaber hos andre levende væsener.

"For, as biocentrism includes belief in biotic egalitarianism, the justifiability of this belief is a necessary condition of the justification of biocentrism. Since, as has been seen, biotic, egalitarianism cannot be justified, the answer to any question beginning "Can biocentrism be justified…?" must unequivocally be "No"."⁽¹⁰⁴⁾

Attfield benægter således, at det er muligt at fastholde Taylors argument om benægtelsen af menneskets iboende overlegenhed m.h.t. iboende værd og samtidig fastholde, at man kan foretage ulige handlinger overfor levende væsener.

Attfields argument minder om et tidligere fremført argument, ⁽¹⁰⁵⁾ hvor det blev fremhævet, at bakterier også er i besiddelse af iboende værd. Attfield fokuserer på, at hvis man, som Taylor, benægter, at mennesket er overlegent m.h.t. iboende værd, så kan man ikke samtidig hævde at begrebet om arternes lighed er gyldigt, idet disse modsiger hinanden. Derfor er den biotiske egalitarisme en ufravigelig konsekvens, hvis man accepterer Taylors biocentrisme.

12 Haywards kritik Taylors biocentrisme

12.1 Moralske agenters mulighed for at bedømme hvad skader eller gavner ikke-menneskelige væsener

Tim Hayward giver i sin bog⁽¹⁰⁶⁾ en gennemgang af forskellige miljøetiske teorier. Hayward ser på, om det er muligt at tilskrive intrinsisk værdi til ikke-menneskelige væsner. Og han har i denne sammenhæng en kritik Taylors biocentrisme.

Det er særlig to aspekter af biocentrismen, som Hayward fremhæver. Det første angår Taylors påstand om at moralske agenter kan indtage synspunktet⁽¹⁰⁷⁾ hos andre levende væsener og derudfra kunne beslutte, hvorledes man fremmer det gode hos den pågældende organisme. Hayward siger, at det kunne være tilfældet i en situation, at ens viden om andre entiteter ikke var så sikker, som man gik og troede.

"…then one may believe one is pursuing an entity´s good when one is in fact doing it harm. I think it is quite possible this will be the case more often than people like Taylor seem to assume."⁽¹⁰⁸⁾

Derfor kunne det ske, at den moralske agent, på grund af manglende viden om en række forhold, ikke er i stand til korrekt at sætte sig ind i synspunktet hos det pågældende væsen. Således kan forløbet ende med at skade det pågældende væsen i stedet for at gavne det.

Taylor siger ikke særlig meget om denne problematik i Respect for Nature, bortset fra at moralske agenter har muligheden for at se, hvad er godt eller dårligt for en entitet ved at se på verden fra den pågældende entitets synsvinkel. Men det benægter Hayward heller ikke, han henviser kun til, at det ikke altid vil være fordelagtigt for et ikke-menneskeligt væsen, at moralske agenter foretager beslutninger på dets vegne.

Denne kritik udgør dog ikke et problem for Taylors biocentrisme, idet formålet med denne egenskab hos moralske agenter, er at finde ud af om en entitet, principielt set, kan skades eller gavnes, og således være i besiddelse af iboende værd. Selv om Hayward har ret i, at moralske agenter kan lave fejlbedømmelser af ikke-menneskelige væsener, så er dette ikke noget som får Taylors biocentrisme ud i vanskeligheder. Taylors anden pligtregel,⁽¹⁰⁹⁾ som er reglen om uforstyrrethed går netop ud på, at mennesket ikke bør gribe ind i naturlige økosystemer, og generelt set ikke begrænse friheden hos individuelle organismer. Således er det kun i begrænset omfang, at mennesket skal gøre brug af egenskaben, til at bedømme om noget er godt eller dårligt for en entitet.

12.2 Kritik af Taylors bestemmelse af omfanget af den moralsk værdi

Det andet punkt som Hayward kritiserer er, at Taylor tillægger alle levende væsener moralsk værdi. Hayward stiller spørgsmålet om dette omfang kan retfærdiggøres? En påstand som Hayward mener, at Taylors biocentrisme ikke kan give et holdbart svar på er, hvorfor det kun er levende væsener, som er i besiddelse af moralsk værdi.

"Biocentrists do not want to draw the boundary of moral considerability at sentience, but they do draw it at living beings."⁽¹¹⁰⁾

Man kunne jo også inddrage alle ikke-levende ting i verden under den moralske sfære, siger Hayward. Argumentet som Taylor bruger, for at undgå menneskets chauvinisme i forhold til andre levende væsener, har den pris, at det kun kan opretholdes på bekostning af en tom etik.

"biocentrism appears to be able to avoid anthropocentrism only at the price of arbitrariness."⁽¹¹¹⁾

Det fundamentale argument, som mangler i Taylors argumentation er, ifølge Hayward, en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor han trækker den moralske sfæres grænse ved de levende væsener. Hvis han ikke kan forklare det, så præges biocentrismen af etiske tilfældigheder, mener Hayward.

Taylors svar på denne indvendig ligger i begrebet det gode i et væsen.⁽¹¹²⁾ Hvis det er muligt at påvise, at noget er godt eller dårligt for en entitet, så har denne entitet et gode i sig selv. Det er det gode i et væsen, som er afgørende for om en entitet har iboende værd, og hvis en entitet har iboende værd, så har den også moralsk værdi. Taylor forsøger således, at trække grænsen for den iboende værd på det mest grundlæggende niveau, og dette niveau indeholder alle levende væsener i naturen.

Men er Haywards kritik af dette kriterium for moralsk værdi holdbart? Det mener jeg at det er, idet Taylor ikke kan give en tilstrækkelig retfærdiggørelse af, at det kun er levende væsener som er i besiddelse af iboende værd. Hvorfor er det kun være entiteter, der kan skades eller gavnes som er i besiddelse af iboende værd? Et konkret svar på dette spørgsmål har Taylor ikke, og derfor har Hayward ret i sin kritik.

Konklusion

Ud fra Taylors redegørelse af "respekt for naturen" fremgår det, at han gør sig til talsmand for en fundamental holdningsændring m.h.t. den vestlige opfattelse af naturens levende væsener. Hvis man accepterer biocentrismen, så accepterer man også, at man er nødt til at revurdere det etiske system, således at det livs centrerede aspekt også kommer med ind i billedet, når der skal foretages en etisk vurdering.

Et gennemgående tema i anden del var hvorledes Taylor kan retfærdiggøre, at mennesket kan leve nogenlunde normalt samtidig med, at alle levende væsener besidder lige megen iboende værd. Ud fra VanDeVeers kritik af begrebet om arternes lighed⁽¹¹³⁾ fremgik det, at Taylor ikke kan retfærdiggøre hvorledes moralske agenter skal tilsidesætte hensynet til levende væsner med iboende værd, når de skal forfølge deres egne interesser, som kan indebære, at væsener med iboende værd skades.

Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne, blev også kritiseret af VanDeVeer,⁽¹¹⁴⁾ der sagde, at de moralske overvejelser vil få absurde konsekvenser for den moralske agent, hvis alle levende væsener i naturen har krav på moralsk stillingtagen fra moralske agenter. Det er her, jeg mener, at Taylors miljøetik løber ind i de største vanskeligheder. Taylor har alvorlige problemer når han skal retfærdiggøre de fem principper til konfliktløsning.

Callicotts kritik af begrebet om iboende værd⁽¹¹⁵⁾ viste, at Taylor ikke giver en tilstrækkelig forklaring på, hvorledes menneskets kan erkende den iboende værds objektive eksistens.

Taylors har ret i, at menneskets moralske intuition⁽¹¹⁶⁾ er relativ i forhold til den opvækst et menneske har gennemlevet. Men det betyder ikke, at man kan afvise VanDeVeers kritik, der gik ud på, at Taylors biocentrisme er kontraintuitiv, og derfor er den ikke anvendelig for moralske agenter.

Attfields har ret i sin påstand, om at Taylors biocentrisme er en biocentrisk egalitarisme,⁽¹¹⁷⁾ hvis man altså godtager Attfields fremstilling af den biocentriske egalitarisme. Der er nogle helt konkrete problemer med Taylors biocentrisme, når man vil forklare hvorledes mennesket kan foretage ulige handlinger overfor levende væsener som besidder iboende værd.

Litteraturliste

Værker

Paul W. Taylor, Respect for Nature: A Theory of Enviromental Ethics, 1986 Princeton University Press

Robin Attfield, Environmental Philosophy: Principles and Prospects, Avebury Series in Philosophy, Avebury England 1995

Robin Attfield, The Ethics of Environmental Concern, Second Edition 1991, The University of Georgia Press

Tim Hayward, Ecological Thought: An Introduction, Polity Press 1994

Per Ariansen, Miljøfilosofi: En innføring, 2. opplag 1984, Universitetsforlaget AS 1992

Holmes Rolston, III, Environmental Ethics: Duties to and Values in the Natural World, 1988 Temple University Press

Artikler

The Electronic Journal of Analytic Philosophy

http://www.phil.indiana.edu/ejap/1995.spring/contents.html

J.Baird Callicott: Intrinsic Value in Nature: A Metaethical Analysis

Donald VanDeVeer: Interspecific Justice and Intrinsic Value

Robin Attfield: Preferences, Health, Interests and Value

S.F Sapontzis: The Nature of the Value of Nature

Martin Schönfeld: Introduction to Justifying Value in Nature

Environmental Ethics

Edited by Robert Elliot

Oxford University Press 1995

Richard Routley & Val Routley: Against the Inevitability of Human Chauvinism s.104-128

Elliot Sober: Philosophical problems for Enviromentalism s.226-247

Sekundær litteratur

Alan R. Drengson, Beyond Environmental Crisis: From Technocrat to Planetary Person, Peter Lang Publishing, Inc., New York 1989

Enviromental Ethics: Divergence and Convergence, Edited by Susan J. Armstrong and Richard G. Botzler,

McGraw-Hill, Inc., USA 1993

Holmes Rolston, III, Philosophy gone Wild: Environmental Ethics, Prometheus Books. Buffalo, New York 1989

Susan L. Flader, Thinking Like a Mountain: Aldo Leopold and the Evolution of an Ecological Attitude toward Deer, Wolves and Forests, The University of Wisconsin Press. Madison, Winconsin 1974

The Animal Rights/Environmental Ethics Debate: The Environmental Perspective, Edited by Eugene C. Hargrove, 1992 State University of New York Press, Albany 1992

Christopher D. Stone, The Gnat is Older than Man: Global Environment and Human Agenda, Princeton University Press. Princeton, New Jersey 1993.

Animal Rights and Human Obligations, Edited by Tom Regan and Peter Singer, 1976 Prentice-Hall, Inc., Englewood Cliffs, N.J.

Erich Klawonn, Udkast til en teori om moralens grundlag, Odense Universitetsforlag 1996

Noter:

1. Instrumentel værdi: en værdi som kun bliver tillagt noget som et middel til noget andet.

2. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.9

3. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.13

4. Taylor vil dog ikke udelukke at der kan eksistere dyr på jorden som er udviklede nok til at være moralske agenter i mindre grad. Og muligheden for, at der kan eksistere andre væsener end de mennesker som befinder sig på jorden, som også er moralske agenter, udelukker Taylor heller ikke.

5. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.17

6. For forståelighedens skyld kan dette sammenlignes med Erich Klawonns begreb om empati som bliver fremført i bogen Udkast til en teori om moralens grundlag. Det drejer sig, ifølge Klawonn, om at erkende andres oplevelsesverdener i større eller mindre grad.

7. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.19

8. Taylor benytter betegnelsen: The good of a Being

9. Taylor benytter betegnelsen: The inherent worth of a Being

10. Jf. afsnit 1.2 Taylors bestemmelse af biocentrismens moralske omfang.

11. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.61

12. Taylor siger ikke noget om det erkendelsesteoretiske problem, at man ikke kan sige noget om hvorledes en entitet kan skades eller gavnes, uden henvisning til mennesket, hvis mennesket selv er "udenfor" denne henvisning.

13. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.66

14. Taylor benytter betegnelsen Inherent Worth

15. Taylor benytter betegnelsen Inherent Value

16. Taylor benytter betegnelsen Intrinsic Value

17. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.73

18. Den traditionelle betydning for intrinsisk værdi er, at det er en værdi som noget har, i sig selv. Dvs. der er ikke nogen som tillægger værdien til den pågældende entitet.

19. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.74

20. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.79

21. Respekt for sig selv, som Taylor her nævner, er principielt set, den samme type som respekt som indgår i respekten for naturen.

22. Jf. afsnit 2.1 Det gode i et væsen

23. Se afsnit 4 Det biocentriske synspunkt

24. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.75

25. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.80

26. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.91

27. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.95

28. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.96

29. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.98

30. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.121-122

31. Men Taylor siger ikke noget om at der her er tale om en "er" til "bør" slutning.

32. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.129

33. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.130

34. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.131

35. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.148

36. Jf. ovenstående hvor entiteters egenskaber skal falde ind under den samme standard af sammenligning.

37. Jf. afsnit 4.1 De tre første elementer i det biocentriske synspunkt

38. Dette bliver yddybet i næste afsnit hvor Taylor indrømmer at denne bevsførelse ikke er empirisk mulig.

39. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.154

40. Med uformelt argument, mener Taylor, at der henvises til fornuften i stedet for logikken i argumentationen.

41. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.154

42. Taylor siger ikke mere end der her er nævnt, om overgangen fra de tre første deskriptive elementer til det fjerde normative element i det biocentriske synspunkt.

43. Disse kapaciteter er nævnt i et citaterne i afsnit 3.2 Respekt for naturen som en ultimativ moralsk holdning. Kapaciteterne består af: rationalitet, faktuel oplysthed og en udviklet realitetssans.

44. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.167

45. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.170

46. Se afsnit 5.2 Prioritetsprincipperne

47. Taylor benytter betegnelsen The rule of Nonmaleficence

48. Taylor benytter betegnelsen The rule of Noninterference

49. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.174-175

50. Taylor benytter betegnelsen The rule of Fidelity

51. Taylor benytter betegnelsen The rule of Restitutive Justice

52. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.187

53. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.192

54. Jf. afsnit 3.2 Respekt for naturen som en ultimativ moralsk holdning

55. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.197

56. Med "respekt for personer" mener Taylor den type etik som eksisterer blandt mennesker, og som er baseret på, at mennesker besidder iboende værd.

57. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.308

58. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.312

59. Se afsnit 2.2 Det iboende værd i et væsen

60. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.75

61. J.Baird Callicott: Intrinsic Value in Nature: A Metaethical Analysis s.11

62. J.Baird Callicott: Intrinsic Value in Nature: A Metaethical Analysis s.11

63. Jf. afsnit 2 Det gode i et væsen og det iboende værd i et væsen

64. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.66

65. Jf. afsnit 4.2 Benægtelsen af menneskets overlegenhed i forhold til andre levende væsener

66. Taylor benytter betegnelsen: The principle of species-impartiality

67. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.262

68. Jf. afsnit 2.2 Det iboende værd i et væsen, hvor Taylor inkluderer dyr og planter i begrebet.

69. Uddybning af dette i afsnit 9 Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne

70. VanDeVeer bruger her betegnelsen intrinsisk værdi, således som det traditionelt forstås i filosofien. Forskellen mellem intrinsisk værdi og iboende værd bliver fremsat sidst i dette afsnit.

71. Donald VanDeVeer: Interspecific Justice and Intrinsic Value s.4

72. Jf. afsnit 2 Det gode i et væsen og det iboende værd i et væsen

73. Dette uddybes i det efterfølgende afsnit 9.1 Fem principper til løsning af konflikter mellem mennesker og andre levende væsener

74. Jf. afsnit 5 Det etiske system Taylors miljøetik

75. Denne redegørelse i Respect for Nature har han i kapitel 6 "Competing claims and priority principles".

76. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.259

77. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.265

78. Taylor benytter betegnelsen: The principle of proportionality

79. Med interesser mener Taylor: begivenheder eller forhold hos organismer, som er afgørende for realiseringen af organismens gode. Respect for Nature s.270

80. Taylor benytter betegnelsen: The principle of minimum wrong

81. Jf. afsnit 5.1 De fire pligtregler

82. Taylor benytter betegnelsen: The principle of distributive justice

83. Taylor benytter betegnelsen: The principle of restitutive justice

84. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.263

85. Jf. afsnit 6 Det etiske ideal om harmoni mellem menneskelig civilisation og naturen

86. Dette foregår også i hans artikel: Interspecific Justice and Intrinsic Value

87. Jf. afsnit 9.1 Fem principper til løsning af konflikter mellem mennesker og andre levende væsener

88. VanDeVeers biocentrisme uddybes i afsnit 10.1 Intuitionen i VanDeVeers gradvise biocentrisme

89. Donald VanDeVeer: Interspecific Justice and Intrinsic Value s.3

90. Donald VanDeVeer: Interspecific Justice and Intrinsic Value s.5

91. Dette punkt bliver nærmere uddybet i afsnit 9.3 Kan Taylors fem principper til konfliktløsning retfærdiggøres?

92. Jf. afsnit 6 Det etiske ideal om harmoni mellem menneskelig civilisation og naturen

93. Se afsnit 10.2 Taylors argumenter imod den moralske intuition, for uddybning af dette eksempel.

94. Dette vil blive nærmere uddybet i afsnit 11.1 Attfields kritik af Taylors biocentrisme

95. Jf. 9.2 VanDeVeers kritik af Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne

96. Donald VanDeVeer: Interspecific Justice and Intrinsic Value s.7

97. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.22

98. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.22

99. Paul W. Taylor: Respect for Nature s.269

100. Jf. princippet om minimum fejlagtighed, i afsnit 9.1 Fem principper til løsning af konflikter mellem mennesker og andre levende væsener

101. Jf. afsnit 3.2 Respekt for naturen som en ultimativ moralsk holdning, hvor Taylor siger, at hvilken holdning der er den ultimative i sidste ende, afhænger af den moralske agent selv.

102. Jf. afsnit 4.4 Begrundelsen for det biocentriske synspunkt, hvor Taylor nævner egenskaberne: rationalitet, faktuel oplysthed og en udviklet realitetssans, som kriterium for at være en kompetent moralsk bedømmer.

103. Robin Attfield: Environmental Philosophy. Principles and Prospects s.179

104. Robin Attfield: Environmental Philosophy: Principles and Prospects s.182

105. Afsnit 9.3 Kan Taylors fem principper til konfliktløsning retfærdiggøres?

106. Tim Hayward: Ecological Thought. An Introduction

107. Jf. afsnit 1.2 Moralske agenter og moralske subjekter

108. Tim Hayward: Ecological Thought. An Introduction s.66

109. Jf. afsnit 5.1 De fire pligtregler

110. Tim Hayward: Ecological Thought. An Introduction s.67

111. Tim Hayward: Ecological Thought. An Introduction s.68

112. Jf. afsnit 2.1 Det gode i et væsen

113. Jf. afsnit 8.2 VanDeVeers kritik af begrebet om arternes lighed

114. Jf. afsnit 9.2 VanDeVeers kritik af Taylors fem principper til konfliktløsning mellem arterne

115. Jf. afsnit 7.1 Callicotts kritik af Taylors begreb om iboende værd

116. Jf. afsnit 10.2 Taylors argumenter imod den moralske intuition

117. Jf. afsnit 11.1 Attfields kritik af Taylors biocentrisme