af Jakob Bakke

Erich Klawonn forsøger i bogen "Udkast til en teori om moralens grundlag" (!) at besvare spørgsmålet: Hvorledes skal moralen begrundes? Har han løst problemet? Han er ihvertfald kommet et stort skridt nærmere - hvad bilder han sig egentlig ind?

Bogen indledes med en kort generel introduktion til etik. Den er såmen udmærket og fordre ikke nærmere kommentarer.

I første del af bogen indføres man i Klawonn metaetik, den såkaldte empatiteori. Forudsætningen for at der overhovedet kan være tale om moral, er at det enkelte mennesker kan erkende andre væsner som oplevende væsner i de og de tilstande. Dvs. det andet menneske (eller dyr) erkendes som en fremmed egensfære. Empatien udgør dermed det transcendentale minimum for moralens mulighed. Ingen empatiskidentifikation, ingen moral.

Udover empatien lancerer Klawonn en række andre begreber og analyser. F.eks. kommer han med en fremragende analyse af værdiernes fænomenologi: ". værdier . eksisterer - nemlig som tings, situationers eller mentale tilstandes umiddelbart oplevede ønskværdigheds- eller uønskværdighedspræg." Dette leder frem til begrebet om værdipres, og dermed værdiernes imperative potens, hvilket fører til en ophævelse af (den aksiologiske) er-bør distinktionen inden for egensfæren.

I bogens anden del forsøger Klawonn at redegøre for sin metaetiks normative konsekvenser, inden for en utilitaristisk ramme. Her påpeges det bl.a. at en normativ etisk teori, er nød til at tage hensyn til det enkelte individ, og at den primære scene for moral er det enkelte menneskes livsverden. Diverse objektive konsekvensetiske teorier bliver dermed udelukket. Diskussionen munder ud i en modificeret utilitarisme, der kan tage højde for store dele af den kritik der traditionelt rejses mod den.

Der kunne skrives meget mere, og jeg kan ikke yde bogen fuld retfærdighed i denne anmeldelse. Få fat i bogen og læs den. Den er fremragende!