af Jakob Bakke

Peter Høilunds ph.d. afhandling Den moderne retstænknings gennembrud og autoritetstab, er et forsøge på at karakterisere den moderne danske retstænkning og baggrunden for dens opståen. Ved moderne retstænkning skal forstås retsfilosofien i det 19. og 20. århundrede. Analysen af den danske retstænkning består 1) i en gennemgang af forskellige filosoffer (og jurister) som f.eks. Ørsted, Bornemann, Bentzon og Alf Ross, hvor navnlig Ross er i fokus. 2) en analyse af de forskellige filosoffers indbyrdes relation og 3) en perspektivering i sociologisk retning. Hvad sidstnævnte angår inddrager Høilund navne som Anthony Giddens, Paul Ricoeur og Lyotard. Hermed er afhandlingens tone slået an. Høilund arbejder i høj grad inden for en kontinental, sociologisk og post-moderne ramme. Analytiske retsfilosoffer som John Austin og H. L. A. Hart er stort set fraværende. Det har den fordel at man får en meget bred karakteristik af retssystemet. Til gengæld er stringente argumenter næsten ikke til at finde. For en logiker som undertegnede er det dybt utilfredsstillende. Værket er generelt klart skrevet, men til tider er gennemgangen af de forskellige filosoffer lidt indforstået.

Afhandlingen har tre hovedteser (Høilund, 1998, s. 48): 1) Den moderne retstænkning fik sit gennembrud i dette århundrede som led i en bred strømning i tiden. 2) Det viste sig at den moderne retstænkning ikke kunne indfri de forventninger den selv havde opstillet. Den videnskabelige autoritet kunne dermed ikke erstatte traditionens autoritet. 3) Da både traditionens og videnskabens autoritet er ophævet må der opbygges en ny retsvidenskab, der er funderet i en ædækvat virkelighedsopfattelse.

Høilund koncentrerer sig om punkt et og to. De får en grundig og tilfredsstillende behandling. Hvad angår den sidste tese er behandlingen derimod mangelfuld. Det er Høilund fuld ud klar over. Der er brug for en ny retsfilosofi og "I det afsluttende kapitel søger jeg - i skitsens form - at give et udsyn mod en sådan retsfilosofi." (Høilund, 1998, Indledningen). Afhandlingen fremstår derfor ikke som et værk der rummer mange originale tanker, men som solid grundforskning, "en helhedstolkning af dansk retslære i moderne tid." (Høilund, 1998, Indledningen).

Bogen henvender sig til en bred faglig læserskare. For jurister med bare minimal interesse for retsfilosofi er bogen noget nær uomgængelig. Filosoffer med interesse for retsfilosofi og sociologer med interesse for rettens plads i samfundet bør læse den. Bogen er trods dens manglende originalitet et væsentligt bidrag til dansk retstænkning.