af Jakob Bakke

Bogen Det retfærdige samfund tager nogle af de grundlæggende politisk filosofiske spørgsmål op til overvejelse: Hvad er lighed? Hvad er frihed, og hvor meget frihed skal der være i samfundet? Hvordan skal vi fordele ressourcerne? Det er store spørgsmål, men de bliver behandlet på meget klar vis. Bogen er let læst. Alle kan være med.

Som bogens undertitel antyder, er den et forsvar for egalitarismen, mod diverse former for liberalisme og utilitarisme. Bogen er derfor ikke bare en nøgtern introduktion til politisk filosofi. Forfatterne lægger ikke skjul på deres politiske ståsted. Man kunne frygte, at det ville gå ud over bogen faglige niveau, at modstandernes synspunkter ville blive reduceret til rene parodier. Det er dog ikke tilfældet. Fremstillingen af de forskellige synspunkter er gennemgående upartisk. De vigtigste argumenter for og imod er medtaget og bliver diskuteret på sober vis. En interessant detalje er, at bogen anvender søjlediagrammer til at illustrerer de forskellige teoriers retfærdighedsfordeling.

Bogen skæmmes desværre af en usædvanlig dårlig fremstilling og diskussion af utilitarismen. Det klassiske syndebuk argument hives frem af mølposen. Størst mulig lykke for det størst mulige antal, skulle angiveligt medføre, at man kan ofre nogles lykke hvis blot det medfører, at den samlede sum af lykke øges. Jeg troede faktisk vi var sluppet af men denne temmelig billige kritik. F. eks. har Erich Klawonn i Udkast til en teori om moralens grundlag en udførlig argumentation for, at utilitarismen ikke medfører, at nogles lykke kan ofres til fordel for andres. Allerede hos John Stuart Mill findes der en række indirekte argumenter imod syndebuk eksemplerne. F. eks. skriver Mill: "...to save a life, it may not only be allowble, but a duty, to steal, or take by force, the necessary food or medicine.". Hvordan er det foreneligt med syndebuk argumentet? Hvad enten man accepterer Klawonns og Stuart Mills argumentation eller ej, er det stadig et åbent spørgsmål om utilitarismen medfører de omtalte konsekvenser.

Ydermere er den version af utilitarismen der fremstilles i bogen, ikke den stærkeste variant af synspunktet. Eksempelvis mener forfatterne åbenbart, at utilitarismen kan medføre et samfund hvor en gruppe af mennesker er meget dårligt stillet, hvis bare en anden gruppe er tilsvarende godt stillet. En sådan konsekvens kan kun undgås ved, at indfører et ligheds princip, hvorved forfatterne har fået lusket deres eget egalitaristiske synspunkt ind ad bagdøren. De overser fuldstændig, at utilitarismen indeholder en fordring om minimering af lidelse, der er primær i forhold til kravet om maksimering af lykke. Det skyldes, at lidelse, aksiologiske set, vejer tungere end lykke. Dermed er den bedste måde, at maksimere lykke på, at minimere lidelse. Utilitarismen rummer derfor et lighedsprincip der sigter mod minimering af lidelse (en argumentation Klawonns har udbygget væsentligt, og som findes implicit hos Stuart Mill. Det skal i øvrigt bemærkes at denne ligheds utilitarisme, ikke er identisk med negativ utilitarisme).

Bortset fra bogens noget platte fremstilling af utilitarisme, er den rigtig udemærket. Derfor kan man roligt gå i gang med læsningen, hvis man har interesse i diskussionen om det retfærdige samfund.