af Jakob Bakke

Gordon Grahams introduktion til æstetikken, er en elementær, men pædagogisk og klart skrevet bog. Den henvender sig derfor primært til begyndere ud i filosofisk æstetik, hvilket da også er bogens sigte. Hvert kapitel afsluttes med et "summery", hvor de forskellige synspunkter og argumenter kort opsummeres. Det er med til, at gøre bogen overskuelig.

Bogen kan deles op i tre dele, hver med deres tema. Første del angår forholdet mellem kunst og henholdsvis behag, følelser og forståelse, fordelt på hver sit kapitel. I sidstnævnte kapitel fremsætter Graham bl.a. sin egen teori, som han kalder "aesthetic cognitivism". Denne teori går groft sagt ud på, at vi gennem kunsten kan opnå øget indsigt i forskellige forhold, f. eks. samfundet og den menneskelige tilværelse. Graham vil tilsyneladende gøre denne forståelses funktion, til et fundamentalt træk ved kunstværket. Der er næppe tvivl om, at noget kunst kan øge vores forståelse af forskellige forhold ved, at fremhæve hidtil oversete træk ved dette forhold. Et eksempel på noget sådant, kunne være nogle af Francisco de Goyas malerier og raderinger, f. eks. Los desastres de la guerra, hvor han, som det så floskelagtigt hedder, fremstiller krigens gru, på en sådan måde, at man ikke kan undgå, at blive både tiltrukket og frastødt. Det interessant ved Goyas billeder er i øvrigt, at deres chokeffekt stadig virker, på trods af, at vi via fjernsynet stopfodres med billeder der visuelt er lang værre, med den deraf følgende morbide ligegyldighed overfor menneskelig lidelse. På trods af dette, forekommer Grahams tese ikke overbevisende. Forståelses elementet er sikkert et element ved noget kunst, men næppe ved al kunst.

Blandt de filosoffer Graham gennemgår i de tre første kapitler kan nævnes, Hume, Kant, Tolstoy og Collingwood. Bogens omfang og niveau tillader kun en meget kortfattet gennemgang af de forskellige synspunkter (f. eks. bruger han kun fire sider på Kants opfattelse af det smukke). Men Graham har en udemærket evne til, at fremhæve det essentielle ved de forskellige filosoffer, så man alligevel får et rimeligt indtryk af dem.

I bogens anden del, tager Graham nogle mindre traditionelle emner op. Det drejer sig bl.a. om musik og mening, f. eks. om musikken er en slags sprog. Musik og repræsentation: Kan musik repræsentere noget på samme måde som et maleri kan? Desuden: Fra maleri til film og arkitektur som kunst, hvor sidstnævnte er et forsvar for arkitekturen som kunstart.

I bogens sidste del, diskuterer Graham forskellige teorier for kunst. Hvad er kunst? Hvorledes skal vi definere kunst, hvis den da overhovedet lader sig definere. Graham fremstiller institutionsteorien for kunst, marxistisk og strukturalistisk kunstteori, samt dekonstruktion og normative teorier for kunst. Igen kommer Graham godt rundt i emnet, og fremstillingen er klar og præcis. Desværre er kapitlet for kort. Definition af kunst, navnlig institutionsteorien for kunst, har været voldsomt omdiskuteret i de sidste, 30-40 år, hvilet burde have afspejlet sig i længden og grundigheden af kapitlet om definition af kunst.

Slutteligt et par generelle anmærkninger. Bogens indbinding er grim. Omslaget er gran-grønt, hvorpå der er klasket noget sort og hvid skrift. Det er ikke kønt, og bogen er ikke så pæn, at have stående på reolen. Ikke ligefrem god reklame for en bog om æstetik.

Bogen indeholder ingen illustrationer. Det er desværre en udbredt tendens blandt bøger om filosofisk æstetik. Bagerst i bogen er der en liste over kunstværker, man bør se nærmere på. Det er en rigtig god ide med sådan en liste, men det ville have været rart med nogle eksempler i bogen.

Skal jeg så købe den bog? kan jeg høre i spørger. Hvis man ikke ved noget om filosofisk æstetik, og gerne vil have et hurtigt overblik, er bogen værd at stifte bekendtskab med. Hvis man ved en del i forvejen, er der ikke meget at komme efter.