af Jakob Bakke

Klemens Kappel er både cand.med og cand.phil i filosofi. Det udgangspunkt burde give ham de bedste forudsætninger for, at skrive en bog om medicinsk etik. Bogen er da også ganske vellykket. Den er letlæselig og brugen af fagbegreber er begrænset. Bogen henvender sig derfor til en bred læserskare, men prisen er naturligvis at bogen ikke rigtig kan betragtes som et selvstændigt bidrag til den løbende etiske debat, men kun som en kommentar til denne.

Bogen indledes med en afgrænsning af sit emneområde: "... hvordan bør læger og andre professioner i sundhedsvæsenet forholde sig over for patienter og over for samfundet i almindelighed?" og "Medicinsk etik drejer sig om hvilke etiske regler, normer og forestillinger, der bør ligge til grund for sundhedsvæsenets virke.". Herefter følger en introduktion til nogle af de etiske grundbegreber. Det faktuelle vs. det normative. Nytteetik vs. pligtetik m.m. Kapitlet er godt med for kort, og desværre tages grundpositionerne ikke op senere i bogen, hvilket kan gøre det svært for læsere der ikke er bekendt med nytte- og pligtetik o.l., at finde ud af hvilken normativ etik de forskellige synspunkter forudsætter.

Efter denne introduktion bliver de forskellige problemområder gennemgået. Det drejer sig f.eks. om dødshjælp, abort og forplantningsteknologi. Hvert problem har sit eget kapitel, og de forskellige kapitler kan læses hver for sig, hvilket gør bogen anvendelig som en form for opslagsværk.

Præsentationen af de forskellige problemer er mere bred end dyd. Kappel nøjes med en kort præsentation af hovedsynspunkterne. Det gør dog ikke så meget. Bogen er trods alt en introduktion. Jeg har dog en anke hvad angår kapitlet om abort. Argumentet om "kvindens ret til at bestemme over sin egen krop" er ikke med. Når man tager i betragtning hvor udbredt argumentet er, må det anses for at være en klar mangel, at det er undladt. I "Litteraturangivelsen" (s. 316) skriver Kappel at argumentet er vigtigt men undladt. Hvis det er så vigtigt, hvorfor er det så undladt?

Bogen kan anbefales, hvis man ønsker et kort overblik over den medicinske etiks problemområder. Hvis man ikke ved så meget om etik i forvejen, kan den ikke stå alene, men må suppleres med litteratur, der behandler de etiske grundpositioner (f.eks. Svend Andersen, Som dig selv - en indføring i etik, Aarhus Universitetsforlag, 1998 eller Niels Thomassen, Etik - en indføring, Gyldendal, 1995). Bogen indeholder også en god litteraturfortegnelse, der kan danne basis for videre læsning.