af Jakob Bakke

Hvad er tid? Det er vist det man kalder et godt spørgsmål. I bogen Hvad er tid? forsøger fem danske filosoffer, at give deres bud på et svar. Disse er Jan Faye, Erich Klawonn, Peter Øhrstrøm, Søren Harnow Klausen og Niels Thomassen.

Hvis man på forhånd kender lidt til diskussionen om tidens natur, vil man nok have en mistanke om, at bogens omdrejningspunkt er statisk vs. dynamisk tid: "Den dynamiske opfattelse: Begivenheder kan karakteriseres som fortidige, nutidige og fremtidige [...] Den statiske opfattelse: Alle begivenheder kan ordnes i en serie, hvor den grundlæggende relation imellem de enkelte led er "før" (eller "efter")."

De fem artikler er meget forskellige både i emnevalg og tilgang til problemet. Jan Fayes artikel er nok bogens mest almene, men også korteste og mindst overbevisende. Den er faktisk tæt på, at være ubrugelig for både dem der ikke ved noget om emnet, og dem der ved meget. Faye er den eneste der gør sig til talsmand for statisk tid, de andre argumenterer for dynamisk tid.

I Klawonns artikel er commen sense og fænomenologien i centrum som altid, mens Peter Øhrstrøm har en logisk og filosofihistorisk tilgang. Øhrstrøm griber tilbage til middelalderens diskussion af tid og Gud. Han kommer ind på navne som Lavenham og Thomas af Aquino, foruden diverse logiske belysninger af tiden. Harnow Klausens artikel er bogens nok mest interessante. Han gennemgår Husserls tidsteori; teorien om det udstrakte nu. Hvis man kender Husserl kunne man frygte, at en sådan gennemgang ville være lang og uforståeligt. Det er dog ikke tilfældet. Harnow Klausen skriver klart og forståeligt, og man bør næsten købe bogen alene p.g.a. denne artikel. I den sidste artikel kommer Niels Thomassen ind på forholdet mellem "livstid og verdenstid". Det er tidsopfattelsen hos Kierkegaard og Løgstrup der er i fokus.

Bogen afsluttes af to "replikker". Først for de forskellige forfattere mulighed for at kritisere hinanden (1. replik), hvorefter de tager stilling til den kritik der er blevet rette mod dem (2. replik). Det fungerer vældigt godt, og gør bogen mere levende.

Bogen er en antologi og mangler derfor den systematik og grundighed, som (bør) kendetegne en monografi. En egentlig introduktion er den derfor ikke. Men den er et glimrende supplement, hvis man beskæftiger sig med tidsproblemet eller blot vil snuse lidt til det.