af Jakob Bakke

Lige fra starten af Filosofisk Codex, lægger David Favrholdt ikke skjul på at ambitionerne med bogen "... er at gendrive alle former for relativisme og skepticisme ..." (s. 7). Dertil kommer løsninger på begrundelsesproblemet, omverdensproblemet og perceptionsproblemet. En afklaring af forholdet mellem primære og sekundære egenskaber er der også blevet plads til, og naturligvis skal fænomenalismen også gendrives endeligt. Alt dette, og mere til, skal nås i løbet af ca. 355 sider. Der er altså tale om et meget ambitiøs projekt. Er det så lykkedes? I det store og hele ja.

Filosofisk Codex tager sit udgangspunkt i, og søger at gøre op med, en forfejlet opfattelse af forholdet mellem subjekt og objekt der har sin oprindelse hos Descartes, og som har præget store dele af filosofien lige siden. Denne forfejlede opfattelse af menneskets erkendesituation, resulterer i det Favrholdt kalder The Cartesian Trap:

Den Cartesiske fælde udgør essensen af den forfejlede opfattelse af forholdet mellem subjekt og objekt nævnt ovenfor. Fælden formulerer omverdensproblemet, og problemet om hvordan subjektet når ud til objektet. Samtidig fastlægger fælden menneskets erkendesituation. Mennesket er et sansende væsen med en sansemæssige tilgang til omverdenen, men ikke en handlemæssig. Mennesket er passivt sansende, ikke aktivt handlende. Fælden er derfor også formuleringen af fænomenalismens grundtese.

En af bogens teser er, at en lang række filosoffer siden Descartes er gået i fælden, hvilket har blokeret for en adækvat behandling af de filosofiske problemer. Den Cartesiske fælde er med andre ord en filosofisk blindgyde. Er man først gået i den, er der ingen vej ud. Forskellige filosoffer har troet af de kunne undslippe fælden, ved enten at fremsætte postulater, eller ved at appellere til common sense og sansynlighedsargumenter. Ingen af dem har indset, at det ikke er muligt, at bruge sådanne argumenter når man først sidder i fælden.

Den Cartesiske fælde fører for en nærmere betragtning lukt ind i skepticisme og, som tidligere nævnt, fænomenalisme. Favrholdt forsøger at gøre op med begge dele, og argumenterer i stedet for en realisme. Dels en ontologisk realisme, dels en realisme hvad angår perceptionsproblemet, som Favrholdt kalder direkte kritisk realisme.

Forudsætningen for at denne realisme kan være rigtig er, at fænomenalismen er forkert. Det bliver derfor Favrholdt magtpåliggende, at gendrive fænomenalismen. Det gør han på fremragende vis. Han opstiller ikke mindre end ti argumenter mod fænomenalismen, og 14 aporier, dvs. problemer der følger af et givent synspunkt, men som principielt ikke kan løses ud fra dette synspunkt. Ud over disse argumenter udanalysere Favrholdt også en række fejltyper. Den vigtigste er pluralis-fejlen. Fænomenalisten taler om "vi", "os" o.l. Men givet fænomenalismen kan man kun tale om "jeg". Nævnes kan også The Fallacy of Avoiding Controversial Cases. Man undgår, ofte ubevidst, eksempler der kan viser ens synspunkts absurditeter. Eller man depræciserer sit synspunkt momentant.

På tilsvarende vis argumentere Favrholdt imod diverse skepticistiske tankeeksperimenter f.eks. "hjernen-i-karet", og "er livet en drøm". Herefter retter Favrholdt skytset mod social konstruktivismen og sprogrelativismen.

Kritikken af både fænomenalismen, sketpticismen, og de andre nævnte teorien, er gennemført og særdeles, for ikke at sige fuldstændig, overbevisende. Det er vanskeligt at se hvordan synspunkterne kan rehabiliteres, efter disse hærgende bombetogter ind bag fjendens linier.

Efter dette store destruktions arbejde, vender Favrholdt sig imod sine egen teori, bl.a. tesen om fundamentalsproget.

Favrholdt tager udgangspunkt i kommunikationens faktum:

Forudsætningen for denne entydige kommunikation og tænkning er, at vi overholder visse fundamentale regler i vores sproglige formuleringer. Disse regler kan deles i to grupper. De formelle og de informelle. De formelle regler er den divalente logiks principper. Hvis ikke disse principper bliver overholdet, kan kommunikationen ikke være entydig. De informelle regler, og begreber udgør fundamentalsproget også kaldet kernen. Det er begreber der gensidig forudsætter hinanden, de er interdependente, og foruden hvilke entydig, og forståelig kommunikation ikker mulig. Eksempler på sådanne begreber er "ting", "tidspunkt" og "sted". For at bruge et af Favrholdts egne eksempler: "Telefonbogen ligger på bordet". I denne simple sætning indgår de fundamentale begreber ting (telefonbog, bord) og sted (på bordet), og det er forudsat at den ligger der på et bestemt tidspunkt. Hvis ikke vi overholder de fundamentale sprogregler, taler vi uforståeligt, f.eks. "Telefonbogen ligge på bordet og ikke på border til et og samme tidspunkt, men ikke til noget bestemt tidspunkt".

Og videre:

Fundamentalsproget er altså dikteret os af virkeligheden. Sproget er som det er, fordi virkeligheden er indrettet på en bestemt måde. Derfor er fundamentalsproget fælle for alle folkeslag, og dermed udgør det et fælles erkendegrundlag. Hermed har Favrholdt gjort op med bl.a. sprogrelativismen (Quine, Whorf o.a.).

Forskellige folkeslag har dog også et andet fælles erkendegrundlag end fundamentalesproget, nemlig den handlemæssige erkendelse (H-erkendelse).

Vores handlinger begrænses af noget fra os selv forskellige. Det er via vores h-erkendelse, at vi bl.a. finder ud af hvad der er muligt og umuligt, og dermed lære hvordan vi skal bruge disse begreber korrekt. Noget tilsvarende gælder for nogle af de andre begreber i kernen. Da denne erkendelsesform, som sagt, er fælle for alle folkeslag, udelukker det, at forskelle kulture kan have fundamental forskellig erkendelse af verden.

Som tidligere nævnt, behandler Favrholdt en række andre problemstillinger, som jeg vil lade ligge i denne anmeldelse.

Der kan ikke være tvivl om, at det er en fremragende bog Favrholdt har skrevet. Den bør læses alle med interesse for erkendelsesteori og sprogfilosofi. Nu står bare tilbage at håbe, at bogen, den danske såvel som den engelske udgave, får det gennembrud den fortjener, både inden og uden for det fag-filosofisk miljø.