af Jakob Bakke

Når man står med Engberg Pedersens bog i hånden første gang, forekommer undertitlen "Fra Sokrates til Marcus Aurelius" meget ambitiøs. Bogen er nemlig i forhold til sit emne lille af omfang. Kun ca. 260 forholdsvis små sider. Efter at have læst bogen står man derimod ikke tilbage med et indtryk der er "lille af omfang". Bevares man er ikke ekspert når man har læst den, men bogen leverer trods sin størrelse, en god, solid og forståelig introduktion til (dele af) den antikke etik. Den er dermed den bog vi så længe har savnet på dansk.

Bogen koncentrerer sig om Sokrates, Platon, Aristoteles, stokierne, samt Epikur. Hele det sidste kapitel er dog viet Marcus Aurelius, der således får særbehandling. Forfatteren begrunder dette med, at der ikke rigtig findes noget på dansk om Marcus Aurelius. Det er for så vidt fint nok, men kapitlet virker alligevel lidt påklistret. I den øvrigt del af bogen er der et vist "flow" i overgangen mellem de enkelte dele, og dette flow er fraværende ved overgangen til Aurelius.

Valget af nævnte filosoffer (filosofiske retninger) virker ganske fornuftigt, da det formentligt er dem der vil have størst interesse blandt de fleste læsere. Især er det rart at Epikur ikke bliver glemt. Dog er der lidt salgside i retning af stoikerne, hvilket måske hænger sammen med at Engberg Pedersen i 1990 udgav en bog netop om stoisk etik.

Bogen er bygget op således at hvert kapitel har sit emne, og inden for hvert emne gennemgås så de forskellige filosoffers synspunkter. Kapitel 1 tager sig af lykke begrebet, kap. 2 af goderne, kap. 3 af dyden, kap. 4 af retfærdigheden og endelig kap 5. af venskabet. Indelingens notation er klar og forståelig indtil kap. 5. Den detaljerede gennemgang af venskabet (primært hos Aristoteles) må undre en smule. Ganske vist var venskabet en del at antikkens etik (Aristoteles bruger to af "Den Nikomacheiske Etiks" ti bøger på venskabet) , men alligevel synes det som om gennemgangen af venskabet, er motiveret af forfatterens eget syn på, hvad vi kan lære af den antikke etik, nemlig at skellet mellem egensfæren og fremmedsfæren, som er det der i høj grad karakteriserer moderne etik, ikke uden videre skal accepteres. Det behandles dog ikke eksplicit i bogen, men er afgjort en interessant tanke der bør forfølges videre.

I øvrigt skal nævnes at bogen er forsynet med en kort, men glimmerende bibliografi.

Antikkens etiske tradition får mine varmeste anbefalinger. Den er velegnet til alle som er uden det store kendskab til denne den af filosofihistorien, og som ønsker et overblik, eller bare noget at sætte den moderne etik i forhold til.